Så tager vi lige den dårlige samvittighed også…

Jeg ved ikke, om du kender den. Samvittigheden. Den dårlige.

Det gør jeg. Nu fik jeg den lige igen. Selvom jeg egentlig godt ved, at den er idiotisk, i hvert fald i nogle tilfælde, så banker den lige op i knæhaserne på mig, så jeg stryger hen ad jorden, hvis ikke jeg er hurtig til at tage fra. Det er bare fordi… Sagde hun så, som en anden 6-årig. Men altså det er bare fordi, at jeg synes jo, at jeg har arbejdet rimelig meget. Mere end der står på mit papir, at jeg skal. Og jeg havde en fjollet vagt i går aftes, som blev til nat, fordi vi havde mange, mange børn, som var meget syge og dårlige, og så kunne man bare godt have brugt 4 arme istedet for to og den slags. Så min nat blev meget kort. Det er fint nok. Nogle gange. Men i går morges ringede min telefon, og nogen spurgte, om jeg ikke nok kunne tænke mig en nattevagt. Det kunne jeg egentlig ikke. Jeg havde jo allerede en aftenvagt. Og så her til morgen, efter min meget korte nat, ringede den skide telefon igen. Om ikke jeg nu kunne tænke mig en nattevagt… Lige dér, der går det galt for mig. For jeg ved jo kun alt for godt, hvad der ligger på den afdeling. Eller rettere sagt hvem. Og hvad de har brug for. Så lige dér rammer den dårlige samvittighed mig som en kanonkugle mellem øjnene, når jeg tøvende siger, at det er jeg godt nok ikke så vild med… Der er jo mine egne tre poder. Min mand. Alle podernes legeaftaler og ting, jeg skal sørge for at få til at hænge sammen. Og jeg ved jo også godt, at jeg har været vrissen og sur og for træt og ked af ikke at kunne gøre tingene godt nok. Men alligevel slår mit hjælpegen til for fuld knald, og jeg får de ondeste samvittighedskvaler over forsigtigt at sige tak for tilbuddet, men ellers tak…

Ja. Sådan er jeg så skør. At jeg får dårlig samvittighed over ikke at arbejde på min fridag. Men hvis jeg var taget afsted, ville jeg have dårlig samvittighed overfor dem herhjemme. Og sådan sidder man så kønt i saksen, når man er en pige fra flinkeskolen…

Hvis du har fif og tricks til at få dén kabale til at gå op, så sige endelig til. Jeg lytter!

Reklamer

4 kommentarer on “Så tager vi lige den dårlige samvittighed også…”

  1. connie siger:

    Halløj – ja, kender godt til at have (haft) det sådan. Mit trick har været at gå i terapi, og på den måde lært mig selv at kende. Har fundet ud af hvad det er JEG har brug for. Ja, og hvad der så forventes eller ønskes af andre kan aldrig komme til at afgøre hvad det er jeg gør.
    Så mærk efter og gør det. Gør det som er godt for dig, for på den måde så giver du også meget mere til dem du så er iblandt.
    Så pøj pøj med at gøre det, og jeg kan sige dig at det kan godt lykkedes 🙂

    • Ida siger:

      Godt at høre, at projektet kan lykkes! 🙂 Jeg arbejder ufortrødent videre på at få enderne til at nå sammen og særligt på en god måde!

  2. Kirsten siger:

    Ikke rigtig nogen fif. Har nok bare indset at en af grundene til at jeg er sygeplejerske, er at jeg godt kan lide at andre har brug for mig. Det giver en slags tilfredsstillelse at hjælpe andre. Og så gælder det om at prøve at sætte grænsen for hvornår det er mig selv jeg skal tage hensyn til og hvornår arbejds samvittigheden er rimelig….

    • Ida siger:

      Den kender jeg utrolig godt, den med at trives med at være behøvet! 🙂 Det gør jeg i høj grad også. Heldigvis trives jeg mindst lige så meget med at blive fagligt udfordret, så jeg tror egentlig, det giver en nogenlunde balance i tingene på det felt. Og så er udfordringen jo så at prøve at få den balance til at findes i de forskellige dele af mit liv. Jeg arbejder på sagen! 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s