Man kan få åndenød af farten!

Jeg er lige ved at få det. Næsten. Dagene vælter afsted i vild fart, og jeg kan knapt huske, hvilken vi er nået til. I dag var det onsdag. Eller, igår, rettere. Jeg tog afsted i det tidlige morgenlys, mødte på dagvagt og vendte hjem, lige før onsdag blev til torsdag. One of those days. Hvor himmel og jord står i ét, fordi man har så travlt. Jeg er heldigvis ok god til at have travlt. I hvert fald er jeg ikke typen, der bliver sur af at have travlt. Jeg håber også, jeg er nogenlunde god til det, jeg laver, når jeg har travlt.

I dag var der mange forskellige temaer på banen. Jeg har passet på børn i så forskellige situationer, som man næsten kan komme i. Trillinger, for eksempel. Store og fine. Raske og helt i orden til mindste detalje. Sjældent syn, men virkelig skønt. Nogen får deres sag for dér. Men på den gode måde. Der var også små bitte børn, alt for tidligt på den og med mange udfordringer og forhindringer. Med forældre, der har kærlighed nok til det hele. Heldige lille barn. Et andet lille barn, som igen og atter en gang var til tælling og med tæerne ude over kanten. Forældrene med angsten helt uden på huden efter 10 dage på den måde. Jeg forstår dem. Den angst, de lever med og i. Den lammer og invaliderer. Den får alle stress-systemer helt op på de høje nagler. Den giver fightervilje og kraftesløshed. Jeg kan ikke tage det fra dem. Det er for så vidt heller ikke min opgave. Min opgave er jo at følges med dem på vejen. Og passe på deres barn med alt, hvad jeg har.

Når jeg sidder dér, med den angste og desillusionerede far, tænker jeg forskellige ting. Et lille sted indeni er der en stemme, der siger, at han trods alt er heldig. Hans allerkæreste lever jo. Vi har noget at arbejde med, noget at håbe på. Det er en luksus, jeg nogle gange kan blive næsten misundelig på. Selvom intet kan sammenlignes og ingenting er ens.

Jeg tænker også, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at hjælpe dem igennem de følelser, de nødvendigvis må igennem, når det hele er svært og akut og forfærdeligt. Der er en genkendelse i mig, når jeg ser på dem. Jeg ser den der angst, som slår luften ud af en. Som sætter sig som en ond drøm i kroppen og nægter at forlade en. Jeg ser det, og jeg tænker, at deres historie kan ende anderledes end min egen. Med død. Jeg arbejder for at den skal ende godt, den historie.

Jeg tænker på tillid. På hvor meget det betød, at mennesker, jeg fik ubetinget tillid til, var dem, der ledte efter min bror, da alting gik galt. At tilliden til, at de havde gjort alt i deres magt, var uskåret og hel, selvom han døde og ikke kunne reddes. Jeg har alligevel tillid. Selvom jeg er ulykkelig og slået itu.

Når jeg går på arbejde, ønsker jeg mig, at forældrene har tillid til, at jeg arbejder for dem. For deres barn. Uanset udfaldet. Fordi tilliden gør udslaget for, hvordan man kommer igennem. På mange forskellige måder og niveauer. Jeg arbejder med min egen itu-hed, for ikke at lade den komme i vejen, når jeg er sammen med kriseramte familier og meget syge børn. Min sorg og angst er én ting. Jeg fortæller ikke om den til dem, jeg skal hjælpe. Men jeg forsøger at lade den hjælpe mig, når jeg møder de andre. Den slags har jeg tænkt på i dag.

Nu er jeg træt. Brugt og færdig. Jeg synes, jeg har udrettet det, jeg havde sat mig for, plus forskelligt andet. I morgen er det definitivt den allersidste dag, hvor vi har et børnehavebarn. Den slags skal man bage boller med glasur til. Og være med til frugt og dele ud. ‘For ens mor skal bare være med til at dele ud, mor’. Derfor tog jeg en dobbeltvagt i dag. For så har jeg fri i morgen og kan ‘dele ud’. Det er helt på sin plads.

Hvad der også er på sin plads, er helt klart at finde frem til dynerne nu. Der skal ikke meget overtalelse til…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s