Det er det, med den tid!

Den skrider afsted i en vis fart, og nogen når jo overhovedet ikke at komme med i svinget. Er der ikke noget hastighedsbegrænsning på sådan noget?!

Jeg har haft fri. En hel lang, varm og skøn weekend. Deraf måske oplevelsen af, at det gik lidt for stærkt… Vi har lavet gode ting. Været sammen med hjertegode mennesker. Ikke kun talt om hyggelige ting, men også på sin vis været i gang med mange ting, som flytter grænser og kræver kræfter og mod. Det er ikke os, der har brug for kræfterne lige her, men vi vil så gerne løfte med hos dem, der kan have brug for det. Fordi vi holder af og forsøger at holde om. Der har også været mange timer med praktisk arbejde. Noget, som nogen holder mere af, end man egentlig fatter…

For eksempel ser der sådan ud udenfor min havedør. Det er min cykel, der hænger der. Og forhåbentligt helt tydeligt ikke mig, der fedter med klude og olie og støtteben, manglende ringeklokker og knækkede eger…

Og nu er det mandag. Med solskin og sommervejr og høje temperaturer. Det skal man lige vænne sig til, når man snører løbeskoene, synes jeg. Muligvis var der også nogle stykker til gårsdagens marathon, der kunne have ønsket sig et let skydække og 5 grader køligere luft…

Jeg var ude i morges. Har været lidt sløv i skoene de sidste par uger, men der er tid nok, tænker jeg. Næste løb er først planlagt til september, så sommeren kan få lov at blive nydt i roligt tempo, hvis jeg har lyst. I dag tog jeg 9 kilometer, og det var varmt, sveddryppende og skønt. Jeg bliver glad i låget af det. Kroppen der bare arbejder, hjernen der bare pauser. Gruset under fødderne, det rytmiske åndedrag. Det er så ukompliceret en verden. Man kan i princippet vælge en hvilken som helst sportsgren, bare man holder af at gøre det, og få den pause ud af det, som mange mennesker sukker efter at få. Var det virkelig så nemt?! Ja. Det var det. Jeg har oplevet en stor frigørelse i mit sind, fordi min krop får lov at arbejde og hjælpe mit hoved på vej. Mange uger, måneder og år er gået for mig i depressionernes storm eller skygge. Jeg kan naturligvis godt blive syg igen en anden dag, det er jeg helt klar over. Men jeg anede ikke, at den krop kunne gøre så meget godt for mit sind. Det er en kæmpe stor ting for mig at opdage, og muligvis også den vægtigste grund til, at jeg planlægger at tage løbet med mig videre. Forhåbentlig i mange år. Måske kunne du også have lyst til at prøve at finde din rille?

Well. Ikke mere om løb og kilometer. Mere indkøbsseddel og nutellamad. Det må man faktisk godt, når man nu lige har kastet alle sine hårdt opsparede kalorier i Fælledparken og omegn, ja?!

Og i eftermiddag er der endnu en arbejdsdag, men inden da… skal jeg lige nå lidt mere kaffe og strikketøj! Hav en dejlig mandag.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s