Jeg drømte en drøm

Det var drømmen, jeg ikke vil drømme. Om forsvundne brødre, desperation, skrig, gråd og sorg. Igen. Det var os, der skulle igennem helvedes porte igen. Jeg har grædt en hel nat. Sådan føles det. Idag er jeg træt. Og sorgtung.

Den bror, den bror. Jeg vidste godt, at han aldrig ville forlade os i hjertet. At han altid er båret med i sind og tanke. Jeg vidste bare ikke, at det var sådan her. Det er ikke hans skyld, at det er med onde drømme og angst. Det er vel bare en omstændighed, tænker jeg. Men angsten som er flyttet ind. Den er tung at bære.

Alligevel er det sådan, det er. For når man elsker meget, græder man vel også bare meget over det, når det må ende. Jeg gør i hvert fald. Jeg græder og savner og råber i min vilde afmagt. Jeg smiler og længes og glædes i den store kærlighed, som flakser forvirret rundt. Jeg har akut ondt i dag. I dag går jeg en tur ad Nikolajgade.

Reklamer

2 kommentarer on “Jeg drømte en drøm”

  1. Elsebeth siger:

    Og det er godt at du bliver ved at gå – også på netop denne gade. Af og til med andre og nogle gange helt alene. Ind imellem med smil og ofte med tårer. Må smilene blive varme og dybe og tårerne løbe frit…
    Og må du se at nogen venter dig når du kommer tilbage fra dagens tur.

  2. Line siger:

    Jeg følges med dig ad Nikolajgade ♥


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s