Up and running

Back on track. Efter min store sejr over mig selv og comfortzonen (jo, for det var det virkelig, det halvmarathon) er jeg på vej igen. Jeg holdt 2 ugers løbepause, både fordi jeg havde lyst til at skære træningen fra for en stund, og fordi jeg faktisk syntes, mit højre knæ blev ved med at ømme sig lige vel meget.

Nu er der nye og gode mål forude. Én ting er naturligvis glæden ved at mærke kroppen fungere og præstere. Det er noget, der ikke har fået noget videre opmærksomhed fra disse kanter hidtil. Men i særlig grad hjælper det, at man lige pludselig kan se flere og mere uventede sideeffekter af træningen. Et besøg hos psykiateren, hvor vi rundede emnet ‘Kan jeg nogensinde blive fri af medicin’, et yndet og dog angstprovokerende tema, gik jeg direkte hjem og meldte mig til Copenhagen Halvmarathon til september. For er der noget, jeg ønsker mig, så er det at opleve at være mig selv igen. Bare mig, on the rocks. Uden hjælpestoffer i hovedet. Det ville min ven, psykiateren, godt være med til nu. Hvis jeg altså blev ved med at træne i nogenlunde det omfang, som jeg har gjort i de sidste måneder. Godt. Og så måtte jeg gå 2,5 mg ned i dosis. 5 mg pr. halvår. Det kan blive til et par mere af de løb, kan jeg godt regne ud, hvis jeg skal helt ud. Men helt ærligt- det vil jeg godt være med til!

Så nu, mine damer og herrer, øver jeg mig i at se mig selv som et menneske, der dyrker motion. Jeg øver mig i ikke at tænke, at jeg er et dovent og kropsligt kejtet menneske, der tilfældigvis løber kilometer efter kilometer. Jeg øver mig i at tænke, at jeg er et menneske, der faktisk trives med det og kan lide det, helt uden at ynke mig selv, når det er regnvejr og surt og løbeskoene skal snøres. Lige så vel som jeg elsker at tage turen en diset forårsmorgen som i morges, hvor kroppen damper og hjernen holder fri. Sært, som man til stadighed skal øve sig på ting.

Men hey, jeg virker, både i hovedet og i benene, med medicin og løbesko og en dag også uden medicin. Det tror jeg på kan lykkes. Det er jo også et slags mål at sætte sig, ja?!

Reklamer

4 kommentarer on “Up and running”

  1. Line siger:

    Hep hep! Du er så sej og jeg er sikker på, at det er du også uden medicin.
    Love,
    L

  2. Kirsten siger:

    Det bedste mål, Ida! Good for you!!! 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s