Husk lige at købe tandsmør!

Det er svært at være dybt nedbøjet i længere tid, når der kommer sådan nogle bestillinger med til indkøbslisten. Og helt ærligt, tandsmør er da ikke det værste man har, syns nogen. Så kan man vel nok få lov at bestille lidt af det, hva’?!

Jeg peb lidt over det hele, den anden dag. Nogle gange gør jeg det stadig, for jeg synes ikke, jeg er helt færdig med at ømme mig. Men det går bedre, når jeg bliver trukket ud i livet, bliver sendt ud for at købe tandsmør og fødselsdagsgaver og har vigtige ting at gøre med og for andre end mig selv. Det er alligevel meget smart. Resten må jeg øve mig på at blive god til at affinde mig med. Men jeg håber nu alligevel, at jeg snart rammer et lidt større overskud, lidt mindre hovedpine og lidt mindre søvnbehov. Det passer mig nu alligevel bedst.

I dag er dagen gået i raskt trav. Hele dagen. Lidt for mange opgaver på min vej, til at jeg synes, jeg udfyldte rollen godt nok. Lidt for mange ting, jeg måtte overlade til aftenvagten at få overblik over. Men er du vimmer, hvor er jeg vild med at have et job, hvor der er nogen, der rydder op efter mig, når jeg er gået. Tænk, hvis det bare lå på skrivebordet i morgen, hvor jeg havde lagt det dagen før?! Jeg beundrer i sandhed alle jer, der kan få den slags liv til at gå op! Og priser mig lykkelig for, at jeg ikke behøver…

Nu er jeg landet hjemme. Der er kaffe i koppen og børn, der leger. Nogle ude, nogle hjemme. En mand, der er på vagt, så man ved også godt, hvad resten af dagen skal gå med. Heldigt, at vi har lavet verdens bedste børn, så jeg stadig har verdens bedste selskab, selvom manden min ikke er hjemme! Så jeg sidder lige og summer, lander og nyder, at der er minutter, der ikke har andre formål skrevet på sig, end lige netop dét. Måske skulle man tage en pind på et strikketøj. Måske lidt mere kaffe. Måske lidt vasketøj. Måske bare ingenting? Jeg tror, jeg vælger det sidste. Nogle gange trænger man bare til tandsmør og ingenting!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s