Hvis det er okay, så…

Nåmen, jeg tænkte bare, at jeg så ville være lidt beskedent stolt af mig selv, så. Altså, fordi jeg kunne jo godt bare have smidt håndklædet i ringen, på den helt ubemærkede måde. Sagt, at jeg har arbejdsweekend eller noget. Der den 22. april. Det har jeg faktisk også. Men jeg har ikke smidt det håndklæde nogen steder hen. Jeg løber, gør jeg. Meget, synes jeg selv. Hvornår har du sidst hørt mig sige, at jeg har løbet næsten 40 km helt frivilligt på en uge? Mellem vagter og almindeligt hverdagsliv? Aldrig, siger jeg dig. Virkelig aldrig! Så jeg løber. Også den 22. april. Selvom jeg har arbejdsweekend. Ja.

I dag har jeg fri. Indtil det bliver nat, i hvert fald, og når det så er godt vejr, så skulle man være et skarn, hvis man ikke tog udfordringen med 12 km op. Men jeg orkede simpelthen ikke mere Fælledpark, sø, kastel, indre by! Så bliver man bare så glad, når man kommer i tanke om, at man har en lille grøn bil, som kan køre lige ud til Dyrehaven og sætte en af. Klar til tur!

Det var så fint. Så mildt, at jeg løb uden hue for første gang siden før jul. Så dejlig solrigt, at jeg måtte tage den ene bluse af. Der var hjorte. Masser. Og en jæger. Mærkeligt nok. Tre skud var der i bøssen, mens jeg hørte det. Om der var nogle civile tab melder historien ikke noget om. Og forhåbentlig kun på hjortefronten. Der var også lort. I lange baner. Det ser ud til, at det primært har været hestefolket, der har domineret området i de seneste uger og måneder. Der var enkelte løbere også. Og jeg bliver stadig lige glad hver gang, jeg stille og roligt må overhale nogen, fordi jeg netop er blevet en my hurtigere end dem. Små ben, små glæder…

Faktisk var det forår. På den fede måde. Og der var banan og vand i bilen, og jeg satte mig op ad det ene dæk i solen og nød det helt vildt. Både at jeg vandt over de 12 km og mig selv. Fordi jeg nogle gange ikke tror, at jeg kan. Og fordi jeg fik sol i hovedet og vind i håret. Og tro på, at foråret faktisk også kommer dette år…

Reklamer

2 kommentarer on “Hvis det er okay, så…”

  1. Lili Ruby siger:

    Du er fisme sej er du.. . her har vi sejrene når der er gået hundeluftetur på over 30 min…. 🙂 🙂 12 km det er altså mange skridt du har løbet og meget vind i håret..

    Men ja vejret er helt fantastisk….. så her blev hundelufteturen på 45 min… VI er seje.. dig og mig..

    KH

    Lili


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s