V i n t e r f e r i e

Det var så nu, jeg kunne have plastret hele siden til med billeder af sne, rødkindede børn, nybagte vafler, glade mennesker, sjove udflugter og den slags. Hvis jeg havde taget alle de billeder. Og hvis det havde været sådan en slags ferie. Vi har bestemt været på tur. En god en til Bornholm. Vi har spillet æsel og nydt det. Vi har leget i sne, som blev skovlet op og væk med traktor og frontgrab, fordi der var så meget. Vi har også været på udflugt. Men Bornholm var lukket og der var tre lange næser, som gerne ville have set produktionen af Svaneke Bolcher. Igen.

Men altså, det har også været en uge med kemo. Med sygdom, som kom på tværs af glædelige gensyn mellem børn og voksne, som elsker at være sammen. Det er ugen, hvor Nikolaj har manglet i hele 18 måneder. Lange, slidsomme måneder. Det er en underlig uge. Med kemo, men også for sidste gang. Derfor var der lagkage og champagne. Og ondt og træt og skidt. Besynderligt. Det er ugen, hvor vi erfarede, at andre vi kender, er blevet ramt på den hårde og ubarmhjertige måde. Og vi græder med dem. Sammen med den bizarre følelse af en lille lettelse over, at det ikke er os, der skal starte for foden af det høje bjerg, der ligger i de dårlige beskeder. Jeg er faktisk helt rundtosset. Og ked af det. Og glad. Oveni hinanden. Det er vel okay, ja?!

Der var smukke solnedgange at se på gennem færgens ruder. Der var blæst og vippende bølger, men vi klarede os, selvom vi bedst kan lide havblik. Der var guld for øjet, når vi kiggede ud. Og i haven hos min allerbedste lillebror var der nye, smukke blomster på vej under alt det brune og visne. Jeg tager det ind i mit hjerte som tegn på godt og nyt liv.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s