Fridag til fru Jensen

Det har været fridag i dag. Første gang i mere end en uge. Jeg trængte alvorligt til en time-out. Med indlagt middagslur! Jeg har nydt. Helt vildt. Og ikke lavet noget, der kan klassificeres som vigtigt eller fornuftigt, udover madpakkesmøring og børnepasning. Which is good!

I går var vi på tur, Ella og jeg. Egentlig skulle det bare have været mig alene, men sådan kan verden nogle gange tage sig anderledes ud, end man først forestiller sig. Så derfor var vi to på tur. Til tandlægen. Blandt andet. Og jeg ved ikke med jer, men der er noget med tandlæger, som får det til at tic’se helt vildt. Altså, når man en sjælden gang kommer igennem nåleøjet uden anmærkninger af nogen art, så sker der lissom altid noget andet. Som for eksempel i går, hvor jeg knapt når at sænke mit legeme ned i sædet, før balladen begynder. Mit kæbeled. Har en mærkelig feature. Det går lidt af led, eller noget. Det plejer jeg at leve nogenlunde uforstyrret med. Undskylder over for dem, jeg spiser sammen med, hvis det knager og brager lidt for højt, men for det meste lever vi sammen uden større problemer, kæben og jeg. Men ikke længere. For det har nu bestemt sig for at sidde fast, så det praktisk taget ikke lader sig gøre at  åbne munden højt nok op, til at en ske med morgenmad kan passere plankeværket. Det er klart nok ikke en holdbar situation, det er jeg med på. Men alligevel. Derfra og så til at havne i en situation, ganske uforvarende, hvor tandlægen kommer flyvende og begynder at mokke med meget øm kæbe og snakke om alle mulige behandlingstiltag og ‘det kan godt være, jeg skal skrive noget stesolid ud til dig, så de der muskelspændinger kan slappe lidt af’, var der nu alligevel lidt langt. I min optik. Jeg takkede nej, pænt og venligt og meget bestemt, til steso’erne. Vi er nogen, der er på cykel. Og alene hjemme med tre børn i en uges tid. Og endte med at få taget aftryk til skinne, som skal afhjælpe noget meget sammenbidt nattesøvn. Siger nogen. Jeg ved bare, at jeg i søvne har onduleret op til flere af den slags skinner. ‘Men den her er større, og så må du sætte den fast på dit nattøj med en sikkerhedsnål’. Jeps. Den er i vinkel. ‘Gonath schkatth, kyssch, kyssch’. Læx. Og prisen for sådan en charmeklud? Nårh, ikke noget at snakke om. 3180 gode danske kroner. Greb i lommen. Ikke tænke på, at jeg kunne få hele to af de pulsure, jeg har drømt om i et stykke tid.

Ja. Sådan hygger vi os med så meget forskelligt. Alt imens dette foregik, spillede Ella Angry Birds på min telefon i venteværelset. Indtil en sikring sprang og lyset gik. Og man derfor måtte trøste og holde i hånden. Med blåt mudder i munden og op til flere menneskers hænder og instrumenter i gang der inde på samme tid. Piece of cake. Det var muntert. Næste gang vil jeg godt bare nøjes med en tandrensning. Hvis det kan lade sig gøre. Tak.

Således godt underholdt i en times tid, vandrede vi videre ud i byen, Ella og jeg. I jagten på strømpebukser og noget. Underbukser. Den slags. Og lynhurtigt har man brændt på den gode side af 500 af de gode danske af på numser og tæer. Men det er trods alt godt givet ud, synes man, modsat tandlægeregningen… Og når nu vi var derinde i byen, og jeg allerede stålsat havde forsvaret mig mod diverse ‘må-jeg-ikke-godt-få-den-her-for-så-plager-jeg-næsten-aldrig-nogensinde-mere-hva’-hva’-hva’-moar?’ til den store guldmedalje, gik vi ind hos Søstrene Grene. Det er simpelthen nemmere at være den søde, søde mor, der nogle gange siger ja til plagning, når tingene ligger i prislejer som 2,48 kr. Det er fedt. Næsten gratis. Bortset fra at man så kan plage om tusind ting mod tyve ting i H&M. Det er en anden snak.

Ella blev lykkelig for noget akrylmaling. Og pensler. Og noget viskelæderdims. Og jeg- faldt pladask op til flere gange.

Åh, så fine stempler. Med yndigheder og alting. Og til virkelig ingen penge- jeg var solgt. Og låner dem ikke ud til nogen under 25 år. Man får dem ikke igen ellers.

De fineste kort. Yndigheder med dejlige motiver. Og særligt forelskede jeg mig helt i teksten… happiness and everything good for you. Fordi jeg selv ønsker mig det. For mine og mig selv.

Og så var der den her. Efter en tur hos den entusiatiske tandlæge, som, udover tilbuddet om stesolid, også på det nærmeste ordinerede varme omslag og massage, var den her lige i øjet. Nakkeformet varmepude med fyld af hvedekerner og lavendel. Der dufter forførende af varme sommerdage og luner anspændte muskler. I min kurv kom den. Lige på stedet. Og har gjort gavn flere gange i sit indtil videre korte liv på matriklen. Nogle gange giver det bare så meget mere at gå i søstrene Grene end til tandlægen. Agree?!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s