Åh jo, tak!

Forår! Please. Jeg har virkelig meget lyst til noget forår! Åh jo, kom nu!

Det er blevet onsdag. Ikke helt så tosset som tirsdag. Men dog alligevel med stort behov for kaffe i kop og chokolade i nærheden. Bare fordi jeg synes, jeg trænger.

Forkølelsen blev en realitet, det var ikke kun et post-nattevagtssymptom. Skuldrene sidder lidt for langt oppe, kan ikke helt komme ned for de knudrede knolde, der skulle forestille muskler. Ikke noget spor alvorligt. Bare noget videre irriterende. Det bliver lidt mere omstændeligt at overtale kroppen til den træning, der har været pauset i 3-4 dage grundet ømme sener i knæ. Men jeg kom igennem med forslaget, omend med begrænset kilometer tilbagelagt grundet snot og øm hals.

Nu er der dømt pause. Huslægen sover efter travl vagt i aftes og nat. Ella er hjemme på rekreation efter forrige døgns strabadser. Jeg strikker. Drikker kaffe. Strikker lidt mere. Finder inspiration til de næste tusind projekter på pinde og symaskine. Nyder, at det er unfair at hive støvsugeren frem, når nogen indhenter en travl nat. Selvom der virkelig trænger. Men hey, man bliver ikke nødvendigvis mere lykkelig uden nullermænd. Tror jeg.

Så jeg nyder istedet lydtæppet, som Ella til hver en tid er kvinde for. Indtil videre har vi været igennem af et mix af sange og dialoger fra Aladdin, Far til Fire og Narnia, krydret med hverdagsdialoger, muligvis inspireret af noget mor-opdragelsesnoget… Det er underholdende på højt plan, kræver et minimum af deltagelse fra voksen (dvs mig, red.) og er fuldt kompatibelt med andre stillesiddende sysler on the side.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s