Tosset tirsdag

Den er lidt skæv og tosset, den tirsdag. Efter en nat med arbejde, kan de fleste ting være en anelse mere tossede og krøllede, end de ellers ville være. I dag topper vi op med en omgang mere af den syge, der inkluderer spand og vasketøj, hvis ikke man rammer. Stakkels Ella. En omgang om ugen i hele det nye år. Det er surt og dumt. Kræver lidt nursing. Af en mor, som har grus i øjnene efter en lidt kort søvn. Stod op med kradsende hals og løbende næse. Øv. Godt, at man kan reservere en plads i sofaen sammen med de her…

En dag i sofaen kan være lige det, man trænger til efter forskellige strabadser. Vaskemaskinen og tørretumbleren aser og maser med dyner, puder og sengetøj. Jeg siger bare tak til og skifter lidt rundt på indholdet af maskinerne undervejs. Der er ikke basis for mange store bedrifter idag, i stedet er valget faldet på underholdning som denne her-

Det passer lige til mit mentale aktivitetsniveau. Der er grin og hyggeligheder, muligvis en lidt krummet pinlighedstå for dem af os, der har et veludviklet gen for den slags, men ellers ikke noget, der kan afholde en fra lidt finsovning i hjørnet. For min del må der også inkluderes noget kaffe. Den tossede tirsdag forlanger stimulanser i den retning, og det skal den få. I min fine kop, som lige nu er favoritkoppen med sine blå højhuse og storbyfornemmelser.

Den slags hverdagsfornøjelser kan gøre selv en tosset tirsdag lidt mindre krøllet og skæv. Den slags skal man ikke sige nej til!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s