Nåmen, så godt nytår

Det er jo lige straks. Snart ikke mere ’11, men ’12. Det syns jeg er mærkeligt. Vi er jo knapt nok begyndt…

På den anden side har 2011 jo alligevel nok haft sit mål af dage. Af alle mulige slags. Muligvis orker jeg nærmest ikke at gøre status over det her år. Der har været for meget skørt og slemt og mærkværdigt, som har blandet sig med alt det andet. Så den slags status må vente til en anden god gang.

I stedet er der jo andet, man kan gøre i samme boldgade. For der er jo en hel del at sige om året 2011 på mange andre niveauer. For eksempel blev 2011 året, hvor

  • DK fik sin helt egen og helt første kvindelige statsminister. Jo. Ikke også, fru Helle.
  • Ella fik sin første rokketand. Vigtigt i den store sammenhæng.
  • hele befolkningen har mere styr på fru Helles selvangivelse, end deres egen.
  • indvånerne på nærværende matrikel ikke skiftede bopæl, job, bil eller cykel. Værd at bemærke.
  • stort set alle ligger hen over bordet og klasker sig på lårene af landets udenrigsminister, som snakker om noget ‘mælting ån thø pøules’ i et krøllet jakkesæt. Og andre snakker om voksenmobning i samme åndedrag.
  • hele fornøjelsen ved at gå på paradIS, Baresso, Bagel Company, Agnes Cupcakes, og sikkert også alle deres venner, blev en noget forkølet og mat affære… Argh! Tag jer nu sammen- vi er nogle, der elsker selv-omsorg i den boldgade.
  • denne signatur meldte sig, i et letsindigt og vanvittigt øjeblik, til et halvmarathon. Hvorfor jeg nu har en tid i januar til noget løbetest og sådan. Virkelig mærkelig måde at slutte et år af på. Jeg lover, at det ikke bliver sådan næste år. På æresord.
  • der igen-igen må blive skålet i sur og dårligt smagende børne-champanse, som vi siger,  inde på det der arbejde. Hvorfor er der nogen, der laver den slags sprøjt til børn? Er det egentlig giftigt? Og hvorfor lugter det som et surt opstød? Jeg spø’r bare…
  • man atter har lov at ønske hinanden et fantastisk, velsignet og endnu bedre år i 2012!

Det gør jeg. Ønsker godt nyt år til jer alle. Virkelig. Der er meget godt at håbe på.

GODT NYTÅR

 

 

Reklamer

One Comment on “Nåmen, så godt nytår”

  1. Kari siger:

    Jeg ønsker deg Godt Nytt År og mange vakre tanker fra K@ri*


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s