Bred last

Vi er på vej. Jutland er destinationen. Der er julespænding på bagsædet og bilen er hårdt pakket. Vi er ikke de eneste, der ruller ad Jylland til, kan jeg fortælle fra min plads på co-driver sædet. Der bred last over hele linien. Fætter BR’s milde åsyn vinker til mig fra hveranden bagrude. Pakker og sløjfer og bånd står ud af poserne, som alle over en vis alder har fået besked på at holde pænt, indtil vi er fremme. “Ikke klemme den, det er måske noget, der ikke kan tåle det…”. Og der er kun en lille smule utålmodigt skænderi deromme på bagerste parket.
Jeg læner mig tilfreds tilbage i sædet, nyder udsigten til flere dages frihed. Glæder mig til tid og ro med mennesker, som er mine yndlings. Det er også ømt og forslået indeni, samtidig med glæden. For bare fordi vi har klaret en jul uden elsket bror før, så er det bare slet ikke det samme, som at det ikke er med hjertesmerte og ondt i sjælen over, at  vi skal gøre det uden ham igen. Der er andre omstændigheder i tillæg, som gør os langsomme i tanke og krop og som kræver anderledes tempo og aktivitetsniveau. Kemo går ikke sporløst hen over nogen. Men hun er fantastisk sej, vores mor. Med alt, hvad det indebærer, går hun ind i kampen for det gode liv. Vi følges og hepper og elsker hende også for dén indsats.
Vi ruller afsted. Mod Jylland. Mod julehøjtid. Må din jul blive velsignet dejlig.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s