Hej tirsdag, hvor kom du fra??

Jeg bliver bare så tit overrasket. Virkelig. For hvad kan man i virkeligheden regne med? Det var jo lige lørdag, og nu er det tirsdag, og jeg er ikke helt sikker på, at der også var en søndag og en mandag…

Men tirsdag it is. Jeg har taget det til efterretning her 2/3 inde i døgnet. Jeg har også været på arbejde. Og er kommet hjem igen. Jeg drikker the, jeg drikker kaffe, jeg ser dukketeater på køkkenbordet og spiser chokolade til. I like.

Jeg har haft sådan en arbejdsdag, hvor jeg har lavet det, jeg tror, mange tænker, at man laver, når man arbejder sådan et sted, som jeg gør. Jeg har passet baby. Vugget baby. Fodret baby af. Skiftet ble. Puslet og snakket og gynget i armene, mens en mor havde travlt med forskelligt. Gået med barnevogn, gange op og gange ned, for at lulle baby. Det var svært hyggeligt. Og jeg var en lille bitte smule lettet over, at mine egne heldigvis er så dejlige og store og selv kan smøre madder og tørre numse. Og det var mindst et år siden, jeg sidst havde sådan en dag, hvor jeg ikke skulle andet. Men det er jo også kun jul én gang om året, ja?!

Nu er mit mindste store barn i fuld galop ud over stepperne. Fortæller og snakker og plager og synger og traller og leger og digter og hopper og dimser og tegner og og og… Jeg sidder bare og nyder det. Lader ørerne stå til rådighed på den måde, hvor man smiler og siger ja og nej på de rigtige steder, og ellers mest bare nyder at være midt i barnets univers.  Det er mit livs største glæde. At være elsket. At elske lige tilbage. Til alle mine.

Dagen er god. Den er snart, virkelig snart, meget tæt på at være jul. Sådan helt. Der er stadig ting at gøre inden. Juleting og bare ting. Som for eksempel at vaske hele husstandens uldbeklædningsgenstande. Fordi der var to bluser, der på mistænkelig vis var hullet her og der og alle vegne…

Det er ikke noget, man skal tænke til ende, hvis det faktisk er møl. Der er uld nok til det halve af Grønlands befolkning i mine gemmer og skabe. Argh! Jeg vasker og vasker. Og håber alt godt for mit uld!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s