Hyggekedning

Åh, jeg er vild med det. Vild med at hyggekede mig. Sådan med kaffe og stirren ud i luften, efter avisen er læst og dagens rysten på hovedet over skattesager og eks-statsministres optræden er gjort.

I dag er som skabt til den slags hyggekedning. Det er fridag, ovenikøbet for TO voksne. Men jeg kommer nu ikke til at se meget til den anden voksne, for han har virkelig, virkelig travlt med at planere noget gulv ude i vaskerummet og male noget dør og sådan.                                                                                                         Jeg har nikket og sagt ja og amen til alt, hvad han foreslog, at han kunne bruge dagen til, på den ene betingelse at det ikke inkluderede mig selv. For jeg har jo travlt nok selv. Med hyggekedning og kaffe. Så vi har en aftale. Han knokler rundt med alt det, han har gået og gloet på i flere måneder og ikke haft tid til. Jeg kigger på. Drikker kaffe. Overvejer, hvilket ærme jeg skal strikke på hvilken bluse. Vigtige, vigtige sager. Meget nødvendige. For man kan jo gå hen og blive helt depressiv af at kigge på kalenderen og solop- og nedgangstiderne, som stadig går i den gale retning, mens man bliver trættere og trættere. Sådan omtrent. Så jeg har virkelig brug for min dag med ingenting på programmet. Og jeg nyder det. Vildt.

Imens jeg nyder, vil jeg læne mig tilbage. Nyde det dims og pynt, vi fik puttet ind forleden dag. Have en svag dårlig samvittighed over at tænde stearinlys. Som gør vores indeklima lige så sundt som Jagtvej i myldretiden. Åbenbart. Men de der lys gør godt i min sjæl, så jeg vover pelsen. Og stiller dem i nærheden af udsugningen…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s