Det hjælper altid med sådan en kiks!

Tudekiks er ikke min alleryndlingskiks, men med chokolade i midten går de alligevel an. Og man kan vel altid drikke noget varm kakao. Pulver, that would be. Med flødeskum. På dåse. Og få det instant better. Fordi det ikke er helt så slemt, hvis man spiser noget rart til. Faktisk.

Man må godt få koppen med to hanke, indtil man er holdt op med at ryste på hånden, jo. Alternativt kan man strikke et ærme, lytte til en svensk lydbogskrimi (det er omtrent lige så godt som at læse dameblad. Bare bedre, fordi nogen gider læse højt.), måske får man lyst til at strikke en venstrefodssutsko til den enlige højrefods under sofabordet, og som man sidenhen filter i vaskemaskinen, selvom man aldrig har prøvet den slags før, og opskriften sagde, at man hellere måtte tage en tur omkring youtube, hvis man var ny i klassen. Men jeg har aldrig været ked af at hænge store ting op med ledningsholdere, eller gå i gang med noget, som jeg ikke aner en fis om, uden at have læst på brugsanvisningen. Heller ikke idag. Sutskoene er filtede. Ligner begge to noget, en venstrefod ville blive glad for, men det kan man måske gøre noget ved bagefter, ja?! Eller også må man prøve at strikke spejlvendt et par gange, og se om der kommer en højredrejning ud af det. Mulighederne på en grå novemberdag er mange. Husk på det.

I eftermiddag, aften og nat er jeg overladt til mig selv. Eller, det er jo løgn. Der er sådan set rigeligt med selskab, skolebørn, legekammerater, syge børn, den slags. Bare ingen voksne, vel. Men man kan jo spørge, om der er en ledig gummicelle, når han kommer hjem- det er ikke helt let, når Ella har været hjemme i tre hele dage. Udover weekenden. Hun har snakket mig completely ud af skoene, den unge. Hele tiden. Hun mener noget om alt. A.L.T! Intet mindre. Og hun delagtiggør verden i samme A.L.T. Uden at spørge først. Og tilsidst sidder man bare helt stille i stolen, med venstrefodssutskoen i skødet, hørebøffer i ørerne og lytter adspredt til svensk krimi, mens der står en langbenet femårig med mening om A.L.T. og turbosnakker, fuldstændig uanfægtet af alle mine foranstaltninger for at se optaget ud. Hvis man ikke umiddelbart reagerer, lægger hun fagter til. Eventuelt også melodi. Og staver til k-a-t, mens hun slår kolbøtter, og fortæller, at Anna Kathrine er den bedste til at klippe med saks i børnehaven, men hun er bedst til kolbøtter. Jeg er ikke i tvivl. Kolbøtte. Helle for gummicellen. Men man har det alligevel på en måde bedre, når man har fået en omgang i kolbøttemaskinen, når man har en dag med hang til tudekiks. Trods alt…

Nogen har bestilt pitabrød i aften. Og nogen står og hopper på mine tæer, indtil jeg siger, at NU er det, at hun skal skære agurker og hjælpe med maden. I have to go.

Advertisements

One Comment on “Det hjælper altid med sådan en kiks!”

  1. Lili Ruby siger:

    Åhhh jeg bare æææææælsker pitabrød… synes bare det er meget at gøre ud af det for at spise et halvt pitabrød… hmmm omvendt så er det jo nemt mad i mange dage hvis jeg køber og laver pitabrød.. hmmm god idé – takker

    Jeg har altså fuld forståelse for det med gummicellen hos dig… og specielt sådan en dag hvor du er sprød som den chokoladekiks du lige har nydt… hmpfffff…. håber femåringen sover for længe længe siden… så du har fået lidt ro i sofaen med den svenske krimi i ørerne og med de venstrehånds… nååå nej fods…sutter 🙂

    Håber det går bedre i morgen – knus…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s