Søndagsfnuller

Søndag eftermiddag er ualmindelig lækker. Særligt idag, måske. For jeg skulle have arbejdet hele dagen idag. Og igår. Og fredag aften. Men jeg har nogle fantastiske kolleger, som syntes, jeg var bedre tjent med at holde fri. Jeg er vild med dem! Så jeg har holdt fri. Og jeg har nydt det.

Og eftermiddagen er foran mig, med kaffekop og strikketøj. En blog og lidt surf ude i den del af verden. Det ligger lige til højrebenet, og man skulle være et skarn, for ikke at gribe og nyde. Med tæerne på radiatoren, kan jeg sidde her og vælge mellem alle de dele, jeg godt gider. Det med tæerne på radiatoren- det er faktisk nødvendigt idag, synes jeg. Har lige hentet pode fra fødselsdagsfest med røver-tema. De har leget på den store måde. Toldere og smuglere og den slags. Fælledparken har været proppet med 8-9 årige, der smuglede alt fra ulovlige dyr til ‘narkoin’, som vi siger… Og nu er moren ret så kold om tæer og næse, for det er blevet efterår i DK, hvis du spørger mig! Så jeg har for første gang i dette efterår drejet på radiatoren i køkkenet, og nyder at varmen breder sig stille og roligt op ad benene.

Jeg kan godt trække vejret roligt og nyde varmen i tæerne. Jeg er blevet bedre og bedre til at tro på det bedste over den sidste uges tid. Min mor er sej. Selvfølgelig. Og det vidste jeg godt. Det er bare mig, der ikke er så sej. Vi tror på raskhed i den anden ende af de grimme behandlinger. Vi planlægger liv og gode oplevelser på den anden side af kemoen. Vi drømmer drømme om gode ting. Vi er også trætte. Og bange. Fordi det ikke er spor rart at tænke på månederne, som kommer. Og ømme i sjælene, fordi vi ikke havde forestillet os at være så vingeskudte igen allerede. Men vi tror på det gode. Og vi smiler og griner stadig over gode og skøre ting. Vi græder lidt når vi trænger. Og krammer en, vi godt kan lide.

Det er noget mærkeligt noget, det liv. Det slingrer vel meget ind imellem. Men jeg er nu ret så glad for det alligevel!

Advertisements

One Comment on “Søndagsfnuller”

  1. hanne wengel siger:

    Synes rigtigt godt om.
    H


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s