Solen ramte os idag

Destinationen er stadig Jylland. Jeg troede et øjeblik, at jeg skulle vende hjemad mod Staden idag. Men så var der en stuegang, nogle sygeplejersker og en kirurg, der sagde, at nu måtte vi godt tage hende med hjem, hende min mor. Og det lader man sig ikke fortælle to gange. Sådan en smule bryst kan vel heller ikke tage så lang tid at fjerne…

Og således opløftede over den hurtige omgang sygehus, vendte vi hjem i det vildeste regnvejr. Men det gjorde ingenting. For solen ramte os alligevel idag. Vi trængte sådan til det, og vi glæder os over det i lange baner. Og mig- jeg pakkede lige tingene om i bagagerummet og udsatte hjemturen. For en gang imellem er det meget rart at have en overnattende sygeplejerske i sit hus, syntes nogen. Og det syntes jeg selvfølgelig også.

Af hjertet tak! For alle gode tanker, ønsker og bønner. Det er ualmindelig velgørende ikke at være ensom og alene, når man er bange og ked. Der er stadig mange dage, som truer lidt forude. Kemo er ikke mit yndlingsord. Særligt ikke i forbindelse med nogen, jeg elsker. Men lige idag glæder jeg mig helt eksklusivt over det gode, som er lige nu. Og varmer mig ved tanken om, at der er mennesker derude, som bærer sammen med os!

Advertisements

3 kommentarer on “Solen ramte os idag”

  1. Hulemor siger:

    Flere briser og især meget mere sol, ønsker jeg jer i rå mængder. Knus

  2. Hanne siger:

    Åh hvor det er dejligt nyt. Godt at i bliver ramt af solen på en grå oktoberdag.
    Kram fra mig H

  3. Kirsten siger:

    Jeg sender dig al den sol jeg kan samle heropppe – i dag er der meget og jeg kan godt klare mig uden i lidt tid, du har mere brug for den. 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s