Er det morgen nu?

Ja. Jo. Eller måske mest middag. But who counts… Efter tre nattevagter i isolation og med mundbind, er man relativt begrebsforvirret. Og når det så bliver mandag, og man ikke rigtig kan komme afsted i det der børnehave, fordi der er VM i cykling, så man deraf har 5-årig ministeraspirant gående i fri dressur, så kan man godt blive lidt lang i spyttet. Lidt. Bare.

Jeg har sneget mig til halvanden time på den lange led. Mens barnet muntrede sig med de såkaldte medier. Det vil så sige fjerner og Oline på computeren. Indtil hun fik trykket på noget, og med høj og klar røst meddelte, at nu kunne jeg godt indfinde mig, fordi hun kunne faktisk kun høre Sebastian og Louise skændes, men ikke se det. Og så er der faktisk ikke nogen fornøjelse ved et godt skænderi… Hm. Okay. Men er det allerede morgen?!

Og ja. Det var det. Nu sidder jeg og overvejer, hvor meget kaffe der skal til, for at holde den gående, indtil faren kommer hjem. Og funderer over, om de er rigtig kloge inde på det arbejde, når de spurgte, om jeg ikke også kunne have lyst til at gå i aftenvagt i aften… Altså, det er jo kl. 15?! Og jeg kom hjem kl. 8… Tak, men nej tak. Men de kunne jo heller ikke vide, at jeg havde Den Talende Tornado hjemme. Fordi nogle lange, tynde mænd i stramt tøj cykler rundt og lukker veje og børnehaver inde og ude.

Talende Tornado er nu gået videre til beskæftigelsen ‘at lime’. I første omgang nogle pailetter og dims på papir. Men mon ikke også man kan lime en køjeseng sammen med noget?! Eller noget fra storesøskendes skriveborde i kategorien ‘Vigtigt og Uerstatteligt Krimskrams’, som udløser et veritabelt møgfald, når de returnerer fra den store verden. I hvert fald lyder der nyn og tral fra pigehjørnet. Og jeg sidder bare lige musestille, for ikke at blive opdaget…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s