Kryb i ly

Det gør jeg. Kryber i ly for blæsten udenfor. De tunge skyer. Med kaffekop. Og strikketøj. For at lune mig lidt. Mens jeg sidder og kommer mig over en aflevering af yngstebarn, som har besluttet sig for at være hjemmegående. Og deraf er ved at udskrive mig fra arverækken, når jeg formaster mig til at insistere på børnehave. Om jeg fatter det. Hun kan være glad, smilende, hoppende og fornøjet. Indtil vi står helt inde i børnehaven. Så går der et eller andet i hende, og jeg kan nærmest ikke vriste mig ud af iglens greb. Det gør jo ondt helt ind i marven på mig hver eneste gang, og hun ender jo hver eneste gang med at være glad og trallende og have en skøn dag. Det har jeg bare ikke, når hun laver den der  på mig. Der er en lille orm, der gnaver indeni. Jeg hader den slags!

Så her sidder jeg. Og venter lige et øjeblik med at gå i gang med de forskellige gøremål. Det må man godt.

Advertisements

4 kommentarer on “Kryb i ly”

  1. Gitte K siger:

    Ja, det må man godt! Min søn laver samme trick på mig i vuggestuen for tiden, og det er altså ikke fedt at gå ud mod bilen med tårer brændende under øjenlåget, en klump i halsen og en i hjertet, mens jeg spekulerer på, hvad f…. jeg har gang i sådan at forlade min guldklump og tage på arbejde.

    Heldigvis går det over, og når jeg kommer hjem, har han haft en skøn dag og har lært nye ting.

    Men føj … det der sårbare øjeblik om morgenen … Du beskriver det så perfekt!

    Gitte

  2. Kirsten siger:

    Har den unge dame en forklaring på sin opførsel hvis du snakker med hende om hvad der sker?
    Så kunne man måske finde en fælles aftale om hvordan man gør når man kommer i børnehave om morgenen. Det er sikket heller ikke nemt for hende for der må jo foregå et eller andet inde i hovedet på hende. Måske er hun bange for at du skal forsvinde og aldrig komme tilbage? Det er jo sket for hende med Nicolaj og det kan da være at der ligger noget og spøger.

    • Ida siger:

      Åh ja, der kan være rigtig mange ting, der ligger og spøger… Umiddelbart har hun ikke nogle gode forklaringer på, hvorfor det går sådan, når hun skal afleveres. Jeg har forsøgt mig på alle mulige måder at lade hende fortælle og snakke om evt sværheder- uden held. Og jeg er ikke sikker på, at hun er klar over, hvad det er. Desuden har hun alle dage været utrolig meget glad for et hjemmeliv, og kan egentlig fint forestille sig at være hjemme til hun bliver 40. Cirka. Så måske er det bare sådan det er?! Hun bliver i hvert fald krammet og kysset og får lov at sove på revnen, når der er behov, så der er fyldt op på den konto til timerne i børnehaven. Og en dag vokser hun jo nok fra det…

  3. Søren K siger:

    Jeg er kommet grusomt bagud i mit rss-feed, men et tip fra en gammel pædagogmedhjælper: Alliér dig med en sød pædagog/-medhjælper, der ringer dig op 15 min efter du er gået og fortæller hvordan det går. Når først mor er forsvundet ud af syne får poden traditionelt alt for travlt med at lege med venner, til at bekymre sig om hvad de der tossede voksne render rundt og laver, mens poden har travlt med at passe sit arbejde.

    Som ansat i en pædagogisk institution er den primære opgave at sørge for at børnene har en god dag, men det indebærer imho også en omsorg for at forældrene har en god oplevelse med at aflevere deres børn. Verden bevæger sig i spiraler, og udfordringen er at få vendt det negative til positivt – jeg er sikker på at der også i din institution er ansatte, der har forståelse for dette.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s