Ser man det…

Man skal høre meget, før ørerne falder af. Fra de fulde folk og børnene. Blandt andet.

For tiden er jeg jo sådan en slags græs-mor. Græsenkemor. Muligvis. Hvis der er noget, der hedder det. Det er på den slags dage, at man erkender, at man ind imellem elsker børnehaven højt. Og får lyst til at bage en kage til pædagogerne. Fordi de er så søde. Men det må man ikke. For man er sukkerfri. Har man vedtaget. Heldigt. Det er også nemmere at købe 5 kg gulerødder. Det er bare fordi, at hende der ministeraspiranten har besluttet sig. For at tage pippet fra mig, langsomt, men sikkert. Idet at hun har besluttet sig for at skrige sig igennem hver eneste aflevering. At the moment. No matter what. Og ganske upåvirket af sin alder på 5½. Med skolestart i udsigt til næste sommer. Skrigeskinke. Totalt. Snot og tårer og hyperventilation. Intet mindre kan gøre det. Dér begynder man at nære varme følelser for den søde og gode pædagog. Som godt gider ungen, selvom hun er helt enormt anstrengende. Muligvis fordi hun får penge for det. Det er en helt plausibel grund. Kender den fra mig selv. Men jeg elsker hende bare lidt alligevel fordi hun lige kan give mig lidt luft som græsmor.

Udover at blive skreget ad, kan man i øvrigt få læst og påskrevet. På forskellige andre områder. På turen til børnehaven, som iøvrigt foregår i ro og fordragelighed (det er først, når jeg nærmer mig døren, at vildskaben bryder løs), kan man nå at snakke om rigtig mange ting. Om hvorfor det er vigtigt at have hestehale fremfor rottehaler. For eksempel. Eller om hvad Mads Julius har med i sin madpakke, og at man ikke selv kan have en yoghurt med, for hvad nu hvis teskeen knækker… Man kan også nå at snakke om pæne farver til biler. Eller om damers sko, mens de løber for at nå bussen. ‘Håh, dét er lækre sko’, udbrød damen nemlig. De lækre sko var en lysbrun støvlet med høj hæl. På en dame med langt mørkt hår. ‘Mmmh, synes du det’, siger moren så. Let adspredt grundet tæt morgentrafik. ‘Jaha. Lækre.’, siger hun så, damen. ‘Altså mor, helt ærligt, du kunne godt tage at gå lidt mere med sådan nogle sko. Og det ville også være fint, hvis du får lidt mere langt hår…’

Jeg var lige lidt tavs dér. Havde muligvis helt fejlagtigt været sådan nogenlunde tilfreds med mig selv, da jeg skridtede afsted til bilen med afkom i hælene. Havde muligvis bare taget helt og aldeles fejl. Totalt.

Det er mig. Med topdejlig rulamsvest. Og virkelig dejlige sko. Men muligvis bare sooo last season. Synes nogen.

Reklamer

2 kommentarer on “Ser man det…”

  1. Kirsten siger:

    Ja det er utroligt som man kan blive fuldstændig nedgjort af dværge der rent faktisk ikke aner hvad de mener ;-). Jeg får såmænd også jævnligt at vide af mine 11 og 13 årige døtre at jeg er gammeldags i mit tøjvalg og de tilbyder sødt at tage mig på shopping (det er nøgleordet – for så falder der måske noget af til dem efter princippet “regner det på præsten….”) for at hjælpe mig ud af min nød.
    Og jo, der er den der alder hvor de pludselig laver postyr med aflevering selv om de er indkørte i børnehaver i årevis. Det er nok et forskud på noget løsrivelse og teenagetid – selv om det er frygtelig frustrerende så må man bare bide tænderne sammen og vente på at det bliver bedre. For det gør det jo. Og forkæle pædagogerne en hel masse imens 🙂

    • Ida siger:

      Åh ja, hvor jeg glæder mig til det bliver bedre!
      Og hvor er det helt utroligt, hvad man skal stå mor-model til… 😉


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s