Man kan godt få plaster på…

Måske ikke gips, men plaster. Og det er faktisk også virkelig godt. For jeg kom på arbejde. Og skulle lægge ud med at køre et lille pigebarn til et andet hospital. Helt fredeligt og alting. Ind med kuvøse og dims og grej og baby og mig i ambulancen, og så afsted. Tilmed et godt grin i skægget, fordi de var så fantastisk… ambulanceredderagtige, de der to fyre. Og selv syntes, det var topfedt. Og på vejen hjem kunne man nærmest nå en lille morfar der omme bagi for mig selv.

Så skulle jeg have nogle små børn fra et sted meget langt væk. Men de var ikke kommet afsted med flyveren endnu, så det kunne nærmest blive nat og morgen igen, før de kunne være her. Så tømte jeg skraldespande. Snakkede lidt. Ryddede lidt op, ordnede lidt her og der. Sådan meget mor-agtigt. Og så var det, at jeg besluttede mig for at tage hjem og have vagt på tilkald. Og det var bare lige mig! Lige det plaster, jeg kunne have brug for en dag som idag.

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s