August i mit sind

For et år siden. Netop et år siden. Da pakkede han sine tasker. Glædede sig. Lagde sedler klar med to-do-lister til efter ferien. Festivalen. Vennerne. Naturen. Fisketurene. Og tog afsted. I min kasse har jeg en taxabon fra netop et år siden. Som lå i hans taske, da den kom hjem. Jeg har en lyseblå denimskjorte. Som han virkelig elskede. Og som ikke er vasket, for den har krøller, hvor ærmerne var foldet. Mens den var med på tur. Men den lugter ikke længere af noget velkendt. Bare af kasse. Og længsel. For der er jo gået et helt år.

August i mit sind. Min krop, min sjæl, min tanke. Norge tog imod ham med åbne arme. Slap ham ikke igen, før det var forbi og for sent. Men gav ham dog tilbage. Jeg har tårer indeni og udenpå. Fordi det ikke er blevet mere bærligt at undvære. Men det er blevet det, vi gør. Uanset smerten. Uanset intensiteten af savnet. Og vi smiler mere nu, end vi gjorde. Af alting. Af lykken, af livet. Vi græder også. Mest over savnet. Over adskillelsen. Men også over andre ting nu. Livet er flyttet ind igen. Jeg troede ikke, det kunne lade sig gøre. Jeg troede ikke, jeg kunne leve mere. Jeg kan leve. Jeg lever jo.

August er dette år lig med afventen. På det første hele års afslutning. På en cyklus, der rammer sit udgangspunkt, og starter forfra og alligevel ikke forfra. August er et sært skrøbeligt væsen. Som gør ondt og godt. Som rummer de vildeste dage. Af liv og død. August er Norge. August er lykke. August er smerte. August er Nikolaj.

Advertisements

One Comment on “August i mit sind”


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s