Hvis vi nu skal være helt ærlige…

– er det så bare ikke sådan, at nogle gange er det topfedt at vaske gulvene, mens ungerne er inde på værelset, så de bliver nødt til at vente derinde til trægulvene er nogenlunde tørre… Især hvis man selv får vasket sig op i en krog med computer, strikketøj og thekop! Jeg melder mig på dét hold!

Det er regnfuldt og vådt i sommerDanmark idag. Ikke at det er noget nyt- jeg synes ikke, vi har været forkælet med sommervejr sådan helt generelt. Alligevel må jeg komme med en forelsket ode til sommerbyen efter min dag og aften igår. For jeg blev solbeskinnet, mens jeg vandrede op og ned ad Østerbrogade i et par timer, mens jeg købte fine ting og sager allermest til mig. Og det var vidunderligt. Det er altid fantastisk at få ting og tøj, man bliver glad for og af. Men mere endnu er det fantastisk at få lov at mærke, at evnen til at glæde sig over ting og lyst til at gøre sig fin, er ved at vende tilbage. Det sendte mig ud på et større togt, end jeg har været i mange år. Og jeg fornøjede mig vildt! Og så blev det aften, jeg fremviste stolt og glad mine køb til beundring for husstanden, iklædte mig noget af det og hoppede på cyklen for at mødes med veninde, som jeg ikke har set i flere år. Det er i sig selv en glad sang værd. At genoptage kontakter og venskaber, som bare giver sig til at blomstre og leve prompte. Det er en meget fin gave at få! Og vi nød hinandens selskab, spiste fantastisk mad i timevis og nød solens stråler på os, mens aftenen faldt på. Og da jeg lå i min seng, følte jeg mig simpelthen så heldig.

Nu har jeg været heldig igen. Det kan godt være, at vi ferierede så langt væk fra noget shopping, som vi kunne, og det var helt fint, men til gengæld har København haft rigeligt at byde på i stedet. Således har jeg idag været heldig med hele to par sko. Med høje hæle. Fordi jeg er en dame. Nogle gange, i hvert fald. Jeg trænger til at være lidt mere dame, end jeg har været i temmelig mange år. Nu har jeg muligheden. Heldige mig. Og heldige mig har nu en ny kop the på bedding, legende børn inde ved siden af, strikketøj på pindene og ikke mere tilbage at ønske for dagen.

Jeg er gået i gang med at forsøge at komme til bunds i garnskufferne. Eller bare én skuffe, tror jeg måske jeg vil nøjes med. Således er Viola på vej til at blive den intetanende modtager af sådan en ‘stash buster’-cardigan. Det er fantastisk hyggeligt at snuppe en enkelt babytrøje, mens man ellers er igang med de større projekter. Et af dem er det fine sjal, Litla Dimun, som her hos mig bliver strikket af to tråde, en cashmere-blanding og en mohair i en sart og spæd lysegul.

Mmm. Jeg tænker på sorbet og lange lyse sommeraftener. Med lunt om skuldrene. Jeg tror godt, jeg kan nå det…

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s