Verden revner

På en junidag kan man havne lige tilbage i en augustdags favn. Hver gang, det sker, revner verden igen. Slår dybe revner, afgrundsdybe kløfter opstår under mine fødder og jeg ser det hele forsvinde for øjnene af mig. Jeg bliver lige panikslagen hver gang. Det er lige skræmmende og forfærdeligt hver gang. Hver gang den helt rene og uforfalskede erkendelse og virkelighed rammer mig sådan, går jeg en lille smule under, ved ikke, hvordan jeg skal komme op, hvordan min krop skal leve, hvordan mine fødder skal gå. Jeg savner min søsken til desperationen yderste grænse. Det er vildt og utæmmeligt, det savn. Så stort, at jeg nogen gange opdager mig selv i færd med at omskrive historien, lade som om, det ikke er sket. At jeg ikke er igang med resten af mit liv uden min bror.

Tårerne har flydt, jeg har hulket og grædt. Alene, i telefonen til vores far. Fordi det gør så hudløst ondt, og der er ingenting i hele verden, der kan gøre det godt igen. Ingenting, der kan bringe ham tilbage til os igen. Ikke her. Ikke nu. Den erkendelse er så ubarmhjertig til sine tider, at man må gå rundt om den, anspændt stirrende på den, angstfuldt afventende, fordi man ikke kan undgå den for altid. Og når den rammer, så er man færdig. Og man græder, mens verden revner og man savner, så luften ikke kan komme ned i lungerne. Gråden kan vare i lang, lang tid. Gøre ondt og blive ved med at komme i kaskader. Indtil der bliver stille. Indeni. Udenpå. Den revnede verden bliver tyst. Så kommer roen. Trætheden i krop og tanke. Som på en mærkelig måde lige så stille kan begynde at samle verden sammen igen, lappe lidt, bygge en bro over de dybeste kløfter. Og det bliver lidt lettere at trække vejret. Måske er det en flygtig form for accept. En punktvis accept. Jeg kommer vist aldrig til at acceptere Nikolajs fravær i ordets egentlige forstand. Jeg vil altid have noget i mig, som protesterer, som ikke vil være med til, at vi skal undvære resten af livet sammen med ham. Jeg kan ikke acceptere det. For jeg vil det ikke. Men jeg kan erkende, at det er sandheden og virkeligheden, at vi er tvunget til at undvære. Og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste ting, der kan gøre det godt igen. Kun kan jeg komme i tanke om, at min største gave er, at jeg ikke er alene om at mangle, savne til desperation. At min kærlighed til min bror har jeg tilfælles med mine allerbedste. Det fællesskab kan hjælpe på den rå smerte, når vi ser på hinanden med den samme slags kærlighed og bevidsthed om, hvad vi er sammen og for hinanden.

På en augustdag i juni…

Reklamer

4 kommentarer on “Verden revner”

  1. Helle siger:

    Dine ord gør ondt i mit hjerte, når jeg læser dem, men de er samtidig så stærke og smukke, at jeg ikke kan lade være.
    Bliv ved med at skrive om Nikolaj, om din kærlighed til ham, om din sorg og din længsel. Han er ikke fysisk hos jer, det er et faktum, men gennem dine ord og tanker og i din store kærlighed til ham, så er han der jo. Selvom han er død, har jeg jo lige mødt ham. I dine ord, dine tanker og din kærlighed.

  2. Ida siger:

    Åh, tak. Dine ord til mig er også en slags salve på ømme sår- man har jo bare så fantastisk meget brug for at lukke det ud, og for at tænke, at der er noget af dem, som vi savner og mangler, som bliver ved med at leve og eksistere. Så længe vi lever…

  3. Lili Ruby siger:

    Kan ikke beskrive det bedre end Helle og så sender jeg et maga knus sammen med alle de tanker og bønner jeg daglig sender afsted mod dig og dine….. ❤ ❤

  4. Fars siger:

    Kæreste pige. Så ufatteligt svært og uforståeligt. Magtesløse – og alligevel spræl levende; det er vi hver eneste dag, trods alt. Og tak til!
    Paradoksalt: Det er ikke til at komme uden om, at det er fantastisk, det liv. Ukueligt.
    Det vil frem. Og samtidig fuldstændig umuligt at leve på sine dage.
    Og alligevel elsker vi det liv; lever det liv – hver eneste dag. I hjerte og tanke er vi sammen, min elskede dreng, jeres bror, I og vi; mor, far og børn. Sammen med hinanden.
    Spørg mig ikke hvordan!?
    Glæder mig til gensyn 🙂

    Kyrie Eleison!!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s