We’re heading west!

Snart skal vi dét her:

Men først skal vi lige nå en masse ting. Noget arbejde, noget vasketøj, noget praktisk, noget rengøring, noget syning af helte-udstyr (jo, det er faktisk ret vigtigt), noget alt muligt. Noget kaffetår, noget kanelbrød. Ikke at forglemme. Jeg kan nok ikke gøre noget ved nogenting, før jeg får kaffe og kanelbrød. Heldigt for mig, at jeg netop har købt et!

Jeg har fridag. Efter tusind timers nattevagter. Sådan omtrent. Mærkeligt, som nattetimer kan føles noget mere langstrakte end dagtimer. Måske føles det særligt langstrakt, når man aldrig rigtig får lov at sove imellem de mange lange nætter… Vi har nogle overboere. Eller det er mere rigtigt at sige, at vi får nogle nye. Som har besluttet sig for at vælte et antal vægge. Banke et antal badeværelsesgulve/fliser ned. Afhøvle et antal gulvbrædder. Primært over min seng. Det larmer helt ubeskriveligt. Har derfor tilbragt et antal timer med ørepropper i. Plus en pude under hovedet og en over hovedet. Men lige lidt hjalp det. Det hoppede og dansede på hylder og i skabe. Pudset raslede ned alle steder, inklusive i min seng. Det var morgener, eftermiddage, aftener, weekend, no matter when- der var altid en håndværker igang. Således også nu. Jeg har forsøgt at tøjle temperamentet. Givet den gas ved symaskinen, så jeg i det mindste selv kunne generere en smule lyd. Og muligvis blive distraheret. Bare lidt. Det gav en lille smule på irritationsfronten hvad angår larmen ovenfra. Og mange plusser på fornøjelsesfronten, fordi jeg fik syet den perfekte nederdel i min optik… Noget med noget mælkedrengestribet bomuld, paspolerede lommer og lige i øjet til mig. Så lidt godt kom der ud af det. Men jeg siger ikke tak til hverken håndværkere eller overboere.

Når jeg får konsumeret kaffen og kanelbrødet, er det tid til heltekapperne. Man tror det ikke, men den næste uges tid har jeg lov at give den gas som superhelt. Med kappe og underhylere… Stik dén!

Reklamer

2 kommentarer on “We’re heading west!”

  1. JA DA… naturligvis er du en superhelt!! Hverdagens superhelt på hundredevis af områder; som mor, som sygepasser, som kone og som søster og datter – måske endog som svigerdatter – så derfor intet mindre end en ægte superheltedragt til dig i denne sommer. Jeg ser det for mig – gid vi skulle ses i denne sommer og jeg kunne få et pust af den der magi der er over en superhelt – eller bare fornemme din kappes blafren! Jeg drømme så om det – lukker øjenen og nyder tanken om liiige sådan at få dit “vingesus” hen over mig! ;0) Tilbage i denne virkelighed så WOW – en lækkermås du der viste frem – i hjemmestrik og måske endog i hjemmesy??? hvilken lækker kombi – det er strikket af …? Og syet efter mønster ??? han er godt nok ikk til at stå for, da! Go sommer – her er det listerne der rykker, og et kæmpeudsaæg i eftermiddag der bare SKAL resultere i den der uforglemmelige kjole i MIN størrelse og en top at dække mormorvingerne med, til det bryllup jeg skal til på fredag! et af sommerens to bryllupper….suuuuk! Har netop skrevet telegrammet – med indlagt digt om …det sørste der er til! Go sommer….

  2. Ida siger:

    Altså, hvor jeg håber, du fandt den kjole, du drømte om! Selv har jeg været ude at købe underhylere til helten… lille smule sært. De er blå. Bang-blå. Har jeg alligevel aldrig prøvet før. Hverken bang-blå underhylere eller at gå med dem uden på tøjet i en uge.
    Og tak for rosen til blusen- den er strikket i Kauni multicolor garn, og jeg kan ikke huske, hvordan jeg gjorde, for den kom til verden under diverse nattevagter og uden opskrift, og den er forlængst gået videre i arverækken. 🙂 Men den lever stadig, så den har gjort det vældig godt!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s