Det er mest synd for Svampe-Bob

Ja. Sådan er det. Uden omsvøb. For han kan få TO blå øjer, hvis han slår sig. Den slags almenviden er guld værd på en grå fredag. Og man får den slags oplysninger i en lind strøm, hvis man holder sin let (Sankt Hans)afbrændte 5-årige hjemme fra børnehave dagen derpå. Og det gør jeg jo. Nu har vi været til morgenmad i 3.X og krammet de afgående lærere og sagt på gensyn til hinanden, når vi næste år rammer ‘Den Store Skole’. Som vil sige Gl. Dam og klasserne fra 4. og opad. Det er lidt sært. Mit lille barn rykker videre. Jeg er bare bedst til indskolingshuset stadig, synes jeg. Der er noget at arbejde på for den her mor i sommeren foran. Jeg skal nok komme efter det. Heldigvis har jeg stadig en tilbage i indskolingshuset. Og når hun er færdig, leverer jeg sidste skud. Jeg har tid endnu.

Imens vi venter på at hente de ferieramte, prøver nogen at arbejde, andre har diverse projekter og lege og monologer, de skal have fyret af. Der kan være store tanker og taler imellem, vær vis på det. I dag har vi blandt andet været rundt om fremtidsdrømmene. Ella vil gerne være mormor. Hvis hun er heldig, mener hun, så skulle det nok kunne blive til det. Muligvis endda oldemor. Men i hvert fald mormor. ‘Håh, hvis jeg bliver en mormor, så vil jeg bare spare helt vildt sammen, og så når jeg bliver mormor, så køber jeg bare helt vildt meget neglelak!’ Jeps. There you go. Et styks fremtidsønske. Jeg stemmer for. Undrer mig bare lidt over det der med neglelakken…

Det er godt med fremtidshåb. Det har jeg. Og det allernærmeste fremtidshåb idag går på, at jeg virkelig gerne vil blive færdig med noget forberedelse. Håbet er lysegrønt. Og nu logger jeg af. Ellers visner det vist…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s