En snegl på vejen

Nogen synes, det bedste ved regnvåd jord er de efterfølgende sneglevæddeløb…

Det foregår i ualmindelig adstadigt tempo, den slags væddeløb. Nogen sympatiserer mest med de ivrige trænere. Andre føler sig mere lig sneglen. That would be me. Det går ikke hurtigt på bloggen for tiden. Der er for meget liv, der skal leves, og også noget af det hårde liv, som trækker i mine nerver og suger mine kræfter. Det er sådan et liv er, går jeg ud fra. Alligevel kan jeg godt sukke lidt og føle mig brugt og som jaget vildt ind imellem. Jeg hænger på. Men jeg er langsom i tanke og på taster. For der er så meget, der har taget overskuddet og kræfterne. Bær over med mig.

Jeg glæder mig istedet til at jeg fjerner mig fra sneglefarten og rykker videre til next level…

Godt med knæbeskyttere på og så afsted. Ud mellem vasketøjsstativerne, hvor der er noget at holde fast i, mens man langsomt sætter farten op. Ja. Det må være måden.

Imorgen er vi ferieramt. Nogen af os, i det mindste. Jeg har et par skolebørn gående hjemme, som er mere end klar på det. De kan næsten ikke vente. Og jeg forstår dem. Virkelig. Der er meget godt at glæde sig til. Jeg har lidt forskellige arbejdsdage og projekter, der skal afsluttes, før ferien rammer mig om en god uges tid. Men det er piece of cake, beslutter jeg. Noget skal gøres idag. Jeg vil gerne have det overstået og være mere klar. Lige nu er energien lidt lav, men hvis jeg får afsluttet nogle hængepartier, må det frigive noget energi til alt muligt andet. Det er i hvert fald hvad jeg håber på…

Der er nogle ting og emner, som ikke er egnet for det store rum, som blogverdenen er. Alligevel har man- eller blot jeg?! – nogle gange lyst til at hælde tankespindet ud, råt for usødet, bare for at få luft, få andres tanker, få en pause… Måske kender I det. Måske ikke. Der er bare det ved det, at man ikke altid er den eneste, som er berørt. Sjældent, faktisk. Det liv er jo i virkeligheden ret interaktivt, sådan set. Så er det, at man ikke bare kan give los. Og det kan være besværligt. Jeg er lige der. I det limbo. Hvor jeg er ramt og ulykkelig og såret. Og er det i sammenhænge, hvor det, der er galt, er følsomt og svært for andre end mig. Det tager min energi. Jeg kunne komme til at gøre andre ondt, ved at give det fri, som er indeni. Det vil jeg ikke. Så jeg holder mig indenfor de rammer, jeg tror vil være de bedste. Så måske bliver konsekvensen, at jeg nogle gange må være stille. Også her. På mine ords legeplads. Bare så I ved det…

Reklamer

One Comment on “En snegl på vejen”

  1. Hanne siger:

    Du har ret –
    flyt ordenens legeplads ind et sted hvor du får din vanlige skriveluft – på egen pc…God gammeldags dagbog, det virker!
    Kram og trøst herfra.
    Hanne


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s