Hop!

Stort spring. Overspring. Der er ting i bunker og stabler, der venter på mig i alt andet end snorlige rækker. Det er mig, der forventeligt skal tilføre det snorlige. I guess. Jeg er bare ikke helt klar endnu. Om lidt. Tager jeg kampen op.

Lige nu må jeg pause lidt. Ikke fordi jeg har været hængt op i nogen særlig praktisk grad, men tankevirksomhed kan godt tage lidt overhånd, ja? Grin bare. Jeg er ikke nogen god multitasker, når det kommer til den tungere ende af tankerækkerne. Overhovedet. Men det gør ikke noget. Benene bærer endnu, fødderne er plantet godt på jorden i de røde Hasbeen sandaler. Så der er håb forude, selv for en tanketung dame som mig. Jeg nyder det lille morgenhop. På en café med udsigt over Torv og folk. Der er fordele ved at bo i en by, som er så stor, at man ikke nødvendigvis møder nogen, man kender. For håret er i kategorien ‘morgen’, den lille lette make up er i kategorien ‘ikke eksisterende’, og det er alt sammen helt i sin orden. Så jeg kigger ufortrødent ud på verden, som den udfolder sig for mit blik.

Og det, der blandt andet har krævet tanker i kategorien ‘vigtige og store’, er jo lige netop det. At kunne lide, hvad blikket falder på hver eneste dag. Mennesker, der omgiver mig. Praktiske fornødenheder og rammer. Arbejdet, som kræver ens tid og fordybelse. Mennesker, som er genstand for min kærlighed. Måder, man har indrettet sig på. Det er ret så vigtige ting. Syns jeg jo. Og det er ret så vigtigt at finde ud af, hvor vigtige tingene er. Om man passer godt nok på det hele. Om noget trænger til en kærlig hånd. Om relationer bliver plejet på den bedste måde. Om livet, som det er i al sin blandethed, passer til mig og mine, i det omfang, jeg har noget at sige. Det er store ting. På tanke-tumle-planet. Lad mig bare slå fast, at det ikke er gjort med tre dages store tanker. Jeg gør mig ingen illusioner. Jeg stopper bare lidt op ved giraffer med hovedet i græsset på den anden side af hegnet. Og kigger lidt på mig selv. På mit og mine. På mit eget græs. Den slags.

Nu har jeg opbrugt kvoten for store tanker for en stund. Jeg er tilbage ved overspring og hverdagsting. Ved bunker af sammenstimlet liv, som bliver levet kontinuerligt og efterlader bunker af playmobil, vasketøj, fulde opvaskemaskiner, papirer til gennemsyn og underskrifter, alt den slags. Og jeg kan godt li’ det. Imens jeg gennemtrawler bunkerne, syr jeg lidt, strikker lidt, læser lidt, bager lidt. For det er godt for en krop, der ikke kan tænke flere store tanker. I dag vil jeg for eksempel bage en citronmåne. Jeps. Den er god nok. Måske også nogle småkager med tranebær og lakrids. Og sy en kjole med flagermusærmer til mit barn, som ønsker sig det. Og fornøje mig over den kjole, jeg har syet til mig selv, som passer på centimeter. Hopsa. Højt spring! Overspring…

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s