Rekreation

Med latte i hånden og Baressolyde i baggrunden har jeg sat mig. Drikker kaffen langsomt. Det har været barske dage. Der er brug for rekreation.

Nogle dage rammer mit yndlingsarbejde lige i solar plexus. Fordi det ikke er lykkelige historier, der fortælles altid. Slet ikke altid. Nogle dage er mere rå end de er gode. De sidste dage har været rå og barske, gode og svære. For mig også, jo. For jeg er ikke kun hende i den hvide kittel. Med skiltet og kompetancerne. Jeg er også Ida. Som føler og tænker, sørger og glædes. Først kommer kitlen. Bagefter må Ida komme til. Sådan er reglerne og fordelingen. Det er i orden, men det kræver nogle gange rekreation.

Så jeg sidder idag. Og lader de sidste dage glide igennem mig. Mens jeg gør mig klar til at slippe dem. Jeg tænker på mange ting sådanne dage. Der er mange følelser, som vil til. Nogle gange er det svært at tænke på, at efter svære dage kan jeg gå hjem. Drikke kaffe og komme mig igen. Mens andre aldrig kommer til at slippe dagene. Dem, som elskede og håbede og mistede. Eller noget andet svært. Jeg må altid rundt om følelsen af uretfærdighed. Tanken om, at det er absurd at have et job som mit, og efter en svær dag kunne gå hjem og spise pizza og se tv-avis. Og jeg ender her, hvor jeg må erkende, at hvert menneske har sit mål af dage, som er svære, tunge, gode, lykkelige, sorgfulde. Og intet i verden kan ændre på det. Heller ikke jeg. Og jeg må rundt om tanken, at også jeg har mit at kæmpe med. Arbejde med. Sørge over. Glædes ved. Selvom jeg har et job, hvor jeg bevæger mig ud og ind af menneskers private tragedier og ulykker. At der i morgen er en ny dag, hvor jeg skal tage kitlen på og kunne være tilstede i den. Og at det er sådan, det nødvendigvis må være, hvis jeg skal kunne være til nogen nytte.

Det er rekreationsdag. For mig. For nogen andre er det første dag med hårdt arbejde efter et stort tab. Jeg bærer et lille stykke af dagene med dem indeni. For hver gang man møder mennesker, holder man et lille stykke af deres liv i sine hænder. Jeg vil passe godt på de stykker, jeg får lov at bære af andre.

Reklamer

2 kommentarer on “Rekreation”

  1. Åh Ida, at skirve at jeg elsker dig er alligevel nok lige en tand FOR bramfrit, især da vi jo ikk’ kender hinanden mere end som så, men hvor jeg elsker tanken om at der ER hvide kitler med ærlige, kærlige menneskehjerter indeni! Som er der når det svære sker for os andre. Som har rum og kompetance men også egne følelser og et hjerte der banker af omsorg og af menneskelighed – OG at disse hjerter kan formå både at rumme andres men også give fred og plads til eget! Må din rekreationsdag få fylden, nærværet og din egenomsorg til at knopskyde så du senere atter er at finde i den hvide kitel og fylde den ud med hele dejlige Ida!
    Kærligst Susanne

    • Ida siger:

      Tak af hjertet for ordene. På dage, hvor ens job ikke bare er en måde at tjene penge på, gør det godt at vide, at det kan gøre en forskel, at mit hjerte banker for andre end mine egne…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s