Only God knows

Only God knows. Hvorfor jeg må fjerne støv fra min lillebrors billede, istedet for at ryste storesøster-overbærende på hovedet over at han glemte min fødselsdag. Only He knows hvorfor nogen netop nu står i det værste mareridt, som de ikke engang havde fantasi til at forestille sig. Kun Han ved, hvad morgendagen bringer. Om regnen skal vande tør jord, som tårer væder kinder og puder hos nogen. Om solen vil skinne og lykken tilsmile andre. Jeg ved ingenting.  Faktisk. Jeg har for længe siden erkendt det. Nogle gange kan jeg huske det, de fleste gange glemmer jeg, at jeg ingenting ved. Og at livet kan komme bag på mig. Fordi jeg troede, jeg vidste. Noget. Men så bliver jeg skubbet og sparket til af et liv, som ikke er regelret. Og jeg husker med ét, at jeg ingenting ved. Jeg kan kun gribe fat, så jeg ikke falder. Og gøre mit bedste med det, som er mit og de, som er mine. Kun Han kender resten. Er jeg tilfreds med det svar? Nej. Mit meget menneskelige jeg bliver aldrig stillet tilfreds med et ‘sådan er det bare’. Jeg vil vide. Kalkulere. Spekulere. Komme foran. Vinde over det, som ikke skulle have været. Men jeg kan ikke. For der er ikke meget, jeg ved. Jeg kan kun gøre noget med det, som er. Nu.

Advertisements

4 kommentarer on “Only God knows”

  1. Line siger:

    Yes, only God knows. Men jeg ved, at jeg elsker dig og følges med dig gennem byger af spørgsmål og tårer. Og så ved jeg, at vi skal være sammen igen, os syv. En dag.

  2. Helle siger:

    Du skriver smukt og meget rørende. Jeg har været fast læser et stykke tid, men har ikke kommenteret før. Dine ord får mig til at tænke på, at jeg kan fortvivles af, at selvom om Gud er god og kærlig, er der alligevel ondskab og sorg i verden. Jeg tror ikke, der er Guds opgave at forhindre at disse ting sker, men at være der som den kraft, vi kan læne os op ad midt i alt det sørgelige, for hele tiden at blive mindet om at livet er livet værd. At vi skal passe på hinanden, holde af hinanden og tænke godt om hinanden.
    De bedste hilsner fra Helle

    • Ida siger:

      Kære Helle. Tak for dine ord- og velkommen til at dele dem med mig. For mig er det altid en gave at dele tanker med andre, så jeg bliver glad over at du skriver.
      Gode hilsner Ida


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s