No. 900

Jeg har muligvis tidligere ymtet noget om, at jeg eventuelt kan beskrives som ‘stilløs’, alternativt i ‘stilkrise’. Noget med, at jeg ikke helt ved, hvor gammel, man er, når man er 34. Sådan stilmæssigt, jo. Altså jeg er helt med på at den der med små mavekorte bluser og den slags er totalt no-go. Det har det i øvrigt været alle mine dage, så der er jeg heldigvis ret sikker på mig selv. Men resten, you know. Hvad skal man mene? Heldigvis er jeg velsignet med børn. Det er ikke en overraskelse. Overraskelsen består derimod i, at de har en mening om, hvordan jeg skal se ud. Johow, de har. Laust synes for eksempel, at jeg er pæn i striber. Den maritime slags. Men det kan godt være i rødt. Vi er ikke sippede. Ella synes, jeg ser ‘helt vildt sød ud’ med cykelhjelm. Især hvis jeg smiler. Og gråt hår er ikke noget jeg har, fordi jeg er gammel. Så nu er der totalt rene linier. Hvis I ser en dame på Nørrebro i stribet tøj og cykelhjelm, med et stort smil i fjæset, så er det bare mig. Bare smil tilbage, så bliver jeg så glad!

Og i aftes rundede vi så endnu et skarpt hjørne. Ella har ufattelig travlt med at vokse hurtigere end hurtigst, så hun opper sig ved enhver given lejlighed. I går var det tid til kæmning af manker (igen- hvornår lærer resten af børnenes venner at blive kæmmet også?!), og mit mindste barn med det største ego og den ynkeligste hårpragt, insisterede på at blive kæmmet ligesom de store. Og jeg smilede overbærende og sagde ‘jaja, så gør vi da det, lille elskling’ og tænkte, at det var jo bare at stryge kammen igennem og sige tillykke, der er ikke nogen ekstra beboere hos dig… Med løg på! Ungen havde groet den voldsomste lus! Kun én, for reviret er for lille til flere på hendes hovede, men jeg lover dig, den var stor! Og den havde bestemt også forsøgt at yngle! Mindst 15 børn, havde den lagt an til! Da barnet mærkede, at der foregik noget oppe på toppen, frygtede jeg et sammenbrud. Men istedet kom der den mest boblende latter og fryd, som havde hun tabt sin første tand… ‘Jaah’, råbte hun med hovedet mellem knæene, ‘så er jeg også stor- og jeg bliver garanteret storesøster, lissom Ingrid og Olivia, for de er begge to storesøster, og det er jeg ikke endnu, men det kan man godt, hvis man også har fået lus!’. Og jeg må igen undres…

Dette blev ordene i indlæg nummer 900. Skrevet på en bænk i solen, under kastanjerne som står strunke med lys. Fantastisk weekend til dig

 

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s