Totally bad standing!

Jeg er bad standing herhjemme. Der er virkelig dummebøder i farvandet. På den store måde…

Ikke bare én dum bøde. Men to. Og der hvor jeg virkelig har toppet den op- er at jeg har lavet dem på præcis den samme parkering. To gange. På én uge. Jammen, helt ærligt, det ligner bare ikke en port dér. Overhovedet. Jeg har lovet, ama’r & halshug, at jeg ikke gør det igen. Aldrig overhovedet! På æresord.

Hm. Der er ikke meget glorie at pudse lige der. Desværre. Venter bare til en anden dag. Istedet kan jeg forsigtigt fornøje mig over, men sig det ikke til nogen, at jeg til alt held købte røde træskosandaler igår og taget dem i brug, så jeg ikke kan bytte dem idag og bruge pengene til bøder. Men kun musestille fornøjer jeg mig. Det er jo ikke sådan at spøge med sådan nogen bøder, vel. Godt, man ikke er på SU længere!

Nu vi er ved sko, gik jeg i eftermiddag og lavede lidt forskelligt sammen med Ella ude i gården. Hun gik lidt til og fra (hvor sjovt kan det lige blive ved at være, at feje gården for skidt og møg, hva’ mor!), og hver gang jeg så barnet, havde hun dresset op eller ned. Med forskellige sko, forstås. Og jeg undrede mig og tænkte, at det dog var helt bizart, så mange forskellige sko, hun skulle gå rundt og promenere i. Lige indtil jeg skulle vaske gulvet i køkkenet og skulle rydde fladerne. Og kom forbi denne opstilling, som ikke har det fjerneste med sko-opbevaring at gøre, men bare er et tilfældigt udpluk af de sidste dages beklædning på undersåtterne, skødeløst stillet fra sig i et hjørne af køkkenet. Så bliver man bare en smule tavs og er ikke længere et sekund i tvivl om sådan noget som arv og genetik…

Så jeg klapper bare i og rydder op og undrer mig herefter ikke spor over mængden af sko, der passerer mit barns vej i løbet af en dags tid! Og godt, der altid er noget at rydde op i, hænge op, lægge på plads og den slags. For så er der grund til at finde nye og fikse løsninger på udfordringerne, der naturligt ligger i 100 m2 og 5 efterhånden store mennesker:

Kan du måske komme i tanke om mere appetitlig måde at hænge børneovertøj op? I love it, som Ole H (lykkepillen, you know) og mig siger. Tak til Ruben, som altid gider at hænge ting op for mig, lave pæne brædder (som er profilslebet med naboens…smarte værktøj), og som bare smiler til mig og siger, at ‘vi bor, hvor regnbuen ender, og dér er der guld’, når jeg kommer hjem med flere farver. Alle skulle have en mand som jeg! Jeg er verdens heldigste!

Reklamer

3 kommentarer on “Totally bad standing!”

  1. hanne wengel siger:

    Ok Ida det er alligevel ret godt klaret m de bøder. Samme sted 2 gange, samme uge – det er på en måde svært at henkaste som uheld… Skynd dig at betale – helst mens du har de fine røde på!

    • Ida siger:

      Oh yesI will. Men hold nu op, hvor er det bare åndssvagt at lave det nummer! Mig, som aldrig har fået andet end biblioteksbøder…

  2. Lili Ruby siger:

    Lidt med hovedet under armen lyder det til du har haft… det er da … på en måde lidt træls kan jeg godt forstå – og ja disse bøder skal bare UD AF VERDEN.. men tjek lige på dem at det virkelig ER dine begge to.. har venner hvor da de skulle til at betale bøden, opdagede at det slet ikke var deres bil der var skrevet på bøden… simpelthen bare.. nogen der havde stukket deres egen bøde over i en anden bil.. frækt.. men man har da lov at håbe at det er dét du har oplevet..

    OG HVOR SER DET GODT UD dine knager som din seje rare mand har hængt op.. det minder mig om.. vi har da ikke set billede af din færdige fødselsdagsgave… og her mener jeg ikke din nye smarte tlf.. men den dér gave din gode mand havde lavet til dig rundt om døren… vi vil seeeeee:-)

    Alt godt til dig med de røde træsko… læs evt. min facebook profil og se hvad jeg har oplevet idag ;-(… og god weekend..

    Knus

    Lili


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s