Iskaffe med solfaktor

Der er UV i luften idag. Det siger mit drengebarn selv, så derfor skal man have solcreme på. Og det søde barn, som ikke kan overskue, når noget ikke bliver gjort rigtigt, overvinder derfor sin afsky for fedtede cremer og smørelser og uv-beklæder sig. Tak for kassetænkning. Mindstebarnet har også sine kasser. Jeg kom for skade at bilde hende ind, at hvis man smider skrald fra sig, kommer politiet efter én og stikker bøder, som en bokser stikker øretæver. Det troede hun så faktisk på, fandt jeg ud af. Da hun lavede en katastrofeopbremsning, da en tom rosinæske røg ud af cykelkurven på vejen hjem. Undskyld, Ella. Og tak fordi du lavede crashtesten på fortovet! Jeg gør det aldrig mere, hvis jeg husker det. Det der med at bilde dig noget ind…

Nu er vi hjemme igen. Jeg skulle faktisk have haft en helt almindelig dagvagt, men nogle dage bliver bare aldrig helt efter bogen. For det første havde jeg ingen patienter, da jeg mødte ind. Det er alligevel sjældent, at man ryger ind i dén som nurse, ikke sandt?! Men så fik jeg alligevel skrabet lidt forskelligt til mig af samtaler og den slags. Som jeg gik igang med, og så ringede telefonen. Det gør den hele tiden, men denne her gang var det med den dér ‘det er garanteret fra skolen/børnehaven…’ Og guess what- det var det. Nogen havde kommet til at knalde en flaske vand i knoppen på min søn. Som blev ked af det og fik ‘kast-op-følelse’, mor!! Og det måtte jeg jo så gøre noget ved. Derfor hentede jeg barnet og gik tilbage på det der arbejde og medbragte derfor 10-årig, uden buler, men med en krullisard spørgsmål om alt det, der blinker og bipper og båtter sådan et smart sted, til årets mus-samtale. Sidst jeg sad i vigtigt møde med noget kommune og den slags, havde jeg 5-årig på skødet undervejs. Egen 5-årig. De er ret søde på mit arbejde, faktisk. De hilser pænt og synes mine børn er både søde og pæne (og ligner mig), mens de finder isterninger og sugerør for at gøre godt og glad. Det er virkelig søde folk, jeg arbejder med.

Men dagen er lissom ikke så effektiv med turbospørgende barn i hælende, så jeg gik hjem. Lidt før tid. Og så kan man få tid til andre ting. Det er i virkeligheden heller ikke så skidt…

 

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s