Oh happy day

Det er totalt happy day. Der er så meget solskin, at vi vælter os i det uden at skamme os. Det er himmelsk fantastisk, og absolut lige det, vi trængte til. Nogle går i blå kansas overalls, andre i bare tæer og rulleskøjter, nogle med havehandsker og højt hår, og andre igen i bare hvide arme med stikkeben til. Det er lige som det skal være.

I disse dage er vi sammen. Store og små, i store bunker og mindre. Man kan have stort behov for at lukke døren nogle gange, og andre gange netop det modsatte. Nu trænger vi til at være sammen. Når man mangler nogen, må man samle sig sammen og mangle sammen. Længe har jeg gået og følt mig så forfærdelig alene. Længe har jeg følt mig forvirret over følelsesforskydninger, som lader mig tro at jeg ikke har sorg over det hele mere. Længe har jeg haft smertelig smerte uden at mærke det rigtigt, og uden at kunne flytte på det, fordi jeg ikke har kunnet gribe fat. Nu kan jeg. Det vågner nu. Jeg synes, det gør ondt, men jeg trænger også. Til at arbejde og flytte. På smerte og hjerte. Så der er bedre plads til alting. Jeg græder og længes og smertes og læges. Jeg smiler og griner og leger og spiser. Med mit hjertes indbyggere i hobetal. Det er godt sådan.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s