Der er en grund til alting

Det er jo sandt. For det meste, for jeg ved jo godt, at det er med løg på. Sådan i yderste konsekvens. Eller også er det ikke. Eller også ved jeg det ikke. Noget med høner og æg og den slags, sidder jeg lige og kommer i tanke om.

I virkeligheden tænkte jeg bare på, at uanset hvor meget jeg elsker forår, så ender det altid med, at jeg, som nu, sidder med te i koppen, nys i næsen og en ubestemmelig følelse af at være forkølet og måske endda på nippet til noget værre, når barometeret siger forår og pollental i tv-avisen.

Og det endda på trods af det faktum, at vi ikke sidder på en stub i en skov i kongeriget Danmark… Faktisk er det jo en lille smule sølle med den sjat træer, vi kan præstere. Men de virker. Kan jeg meddele fra min plet i skovbrynet…

Jeg har haft en travl vagt i dag, og den slags elsker jeg jo faktisk. Udfordret og oppe på tæerne for at følge med. Det er stimulerende for mange ting. Desuden har man lov at nyde og slappe endnu mere, når man endelig pakker sammen og kan holde fri. Det gør jeg nu. Med en badenymfe med tegneserie på den ene side, en prinsesselærling med gameboy på den anden og en højtlæsende  stor dreng for bordenden. Det er heldighed i særlig grad.

 

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s