En dekade

Jeg begriber det simpelthen ikke. At min allerførste førstefødte nu er 10 år gammel. At den dag i marts, med blændende solskin og to unge, fuldstændig uvidende forældre in spe, oprandt for hele 10 år siden. Det var jo igår. Jeg husker jo alting så tydeligt; hvordan lyset vældede ind på fødelejet på Hvidovre Hospitals fødegang… Hvordan jeg troede, at jeg aldrig overkom den opgave at skulle bringe et barn til verden- og så var han der lige pludselig. Helt fin og velskabt, sulten og arrig, blød og mild. Min. Vores. Det er uforligneligt at blive forældre. Virkelig. Selve øjeblikket, hvor tiden står stille, hvor verden holder vejret, hvor et nyt lille menneske trækker den første luft i lungerne og sætter verdens nye tidsregning igang med det første skingre skrig. Det sætter sig i sjælen som et sjældent fint smykke, der aldrig forsvinder fra sit fløjlsforede skrin. Og så tikker uret afsted, den nye tidsregning, det nye liv, der tager sin begyndelse. Og dagene ruller ind, nye oplevelser, udfordringer, problemer, glæder, sorger, begejstringer… Det hele former det liv, som tog sin begyndelse med et skrig i solskinnet den dag i marts. 2001.

Han var ufattelig nuttet og sød som ganske lille. Han er stadig ufattelig sød, men jeg slipper nok ikke ustraffet fra at kalde ham nuttet offentligt længere. Jeg har bladret og bladret igennem billederne, som er utallige. Jeg fortaber mig i lyst hår, små tænder, sødmefulde smilehuller, buttede arme, alt det hele.

Nu er han stor. Og lille. Stor nok til android telefon i gave. Lille nok til at sove på madras hos mor og far, fordi det er så ufattelig spændende at have fødselsdag næste morgen. Stor nok til at have venner og selv gå over at skate med dem, selvom man skal krydse en vej. Lille nok til at tage en halv time med Lille Nørd, når man slog knæet, mens man var stor. Det er dejligt.

Reklamer

2 kommentarer on “En dekade”

  1. Lili Ruby siger:

    Tro det eller ej – men jeg kan faktisk sagtens huske…. da du gav besked om at den dejligste knægt var kommet til verden – og ja … det er virkelig 10 år siden.. DET ER VILDT …
    TILLYKKE med ham

  2. frovin siger:

    Han er sådan en god dreng. Tillykke med ham.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s