Morgenpics

Efter en nat med sygdom, klynk, ømme skuldre efter for mange i sengen for derefter at fortrække til sofaen (fordi alle ekstra madrasser var optaget), kan man få brug for en lille stund for sig selv i solskinnet. Jeg gik mig en tur og nød varmen i ansigtet. Smagte på kaffen og så på det, jeg gik forbi. Tænkte på ingenting og alting. Følte mig glad og sorgfuld på samme tid. Elskede at mærke foråret være et skridt nærmere. Frygtede tiden, som bevæger sig længere og længere væk fra det liv, som jeg så gerne ville have tilbage.

Dagene med for lidt søvn og for mange syge, for få timer i døgnet og for mange opgaver skræller mig ind til benet. På den der måde, hvor man mærker, hvordan tingene er inde bag ved de forskellige beskyttende lag, som man pakker sig ind i for ikke at slå sig for tit og for meget. Det gør ikke noget at mærke. Det er der jo hele tiden alligevel. Det fordrer måske lidt ekstra tid, for eftertænksomhed har brug for sit. En tur i solskinnet kan være godt for eftertænksomheden. Og for sjælen. Det var godt på en morgen som denne.

Advertisements

2 kommentarer on “Morgenpics”

  1. frovin siger:

    Ting er pæne i dit kamera.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s