Åhr altså

Der er ikke meget forår over det. Overhovedet. Jeg har det mest sådan lidt…

Jeg havde satset hårdt på det der forår, ikke. Det blev der lissom ikke noget af, vel. Blev der sagt. Og så er man mest overladt til selv at finde på noget rart. Det var jeg så ikke så god til idag. Så kan man stå lidt på ét ben og gemme næbet under armen, fordi man vist mest har tudet og været helt vildt ked af det sådan en formiddags tid. Der kan nogle gange gå så meget hul på al den sorg, som er flyttet ind. Den sidder bare dér og gnaver små bidder af mig hele tiden, og meget af tiden kan jeg godt overhøre det. Fordi det skal man. Det er man nødt til, på en eller anden måde. Og det er i orden. Men nogle gange- så springer det hele i luften. Og så græder man. Eller løber. Eller raser. Eller græder lidt mere. Eller det hele på én gang. Det gjorde jeg idag. Det har lettet lidt på overtrykket indeni. Og nu er jeg virkelig, virkelig træt.

Jeg tænker, at det må man godt være. Der er meget at være ked af, meget at blive udmattet af. Det er uafvendeligt, tror jeg. De fleste andre dage arbejder jeg hårdt på at hænge mest ved det gode og lyse. Det går ret godt for det meste. Og så er der den slags dage som nu. De skal jo også have en lille smule plads- ellers bliver det gode ikke til at have med at gøre alligevel.

Den slags er vel det, som kendetegner et ‘rigtigt liv’. Alle de der forskellige nuancer, som sætter sig op mod hinanden nogle gange, og andre gange efterlader en i en veritabel rus over et helt fantastisk farvespil. Og som også kan synliggøre en utællelig bunke af grålige hverdagsnuancer, som hver især er ok pæne for det meste, men også meget… almindelige. Leverpostej. Kan man vel nok fristes til at sige. Men hvor almindeligt det end er, så kan man virkelig længes efter noget leverpostej, hvis der er dårlige farver på tapetet, ikke. Man orker lissom ikke alt for meget Kvium-inspirerede billeder og farver i sit private liv. Eller det gør jeg i hvert fald ikke, vel.

Idag har farveskalaen sat sig lige lovlig meget i den anstrengende ende. Jeg tror bare, jeg gemmer næbet idag og venter på det der forår. Imorgen!

Advertisements

4 kommentarer on “Åhr altså”

  1. Lili Ruby siger:

    God plan og de dér dage – dem skal der bare være plads til. Jeg synes iøvrig snart vi skal finde ud af om vi kan tale sammen – måske i tlf:+) Tror jeg vi trænger til:-)

    Knus og håber foråret kommer i morgen – om ikke andet at den må spirre i dit sind

    • Ida siger:

      Åh ja, den slags dage tager vist bare den plads, de vil have. Og vi tager en runde en af dagene lige om lidt, ikke?!

  2. hanne siger:

    Håber på Kvium i håndterbare mængder, og at næbbet snart kan luftes i frisk forårsluft.
    Kram fra mig.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s