Hop over hækken

– der er nok grønnere på den anden side. Tænker jeg. Men kan ikke finde nogen hæk at springe over, så jeg er endt på Laundromat, mens mit vasketøj snurrer i maskinen derhjemme. Jeg gider lissom ikke rigtig idag. Altså, der er bare nogle dage, hvor det er bedst at skride fra det hele, inden det uvaskede gulv, bunken af vasketøj, ubesvarede mails og forsikringsbreve, der vil svares på får sat sig alt for godt til rette på mit humør. Det gider jeg nemlig for alvor ikke.

Derfor sidder jeg nu i den røde sofabænk på Elmegade og søber latte og gnisker med en lækker (smørbagt!) croissant. Fordi det er ret så meget januar, og det kan man godt få brug for at overspringe lidt fra. Og fordi det lige præcis er januar er der ikke særlig meget grønt græs på nogen sider af hækken, så jeg bliver bare hængende i mit eget visne brune af slagsen, mens jeg prøver at pynte lidt på det. Det er jo også en slags løsning, ja?

Kan berette fra mit hjørne af sofabænken, at nogen på den anden side af midtergangen er mere opgivende end jeg. Det er alligevel sjældent at man ser folk lægge brillerne på bordet og lægge sig til at sove. Inde på caféen. Eller det er måske bare mig. Men det kan selvfølgelig godt komme over én ganske pludselig, den slags nikken med hovedet.

For min egen del kan jeg kundgøre, at jeg har fri idag. Det er noget af det, jeg er allerbedst til. Faktisk. Hvis bare nogen ordnede alt det der praktiske noget, som følger med et almindeligt familieliv, så skulle jeg faktisk ikke bede om mere. Betragt det som en stående invitation… Der lurer et par nattevagter forude, men det er først i morgen, så indtil videre er tiden min egen. Jeg drømmer om forår i disse dage. Tænker på krukker med blomster ude foran havedøren. Forestiller mig den første kop kaffe uden jakke på udenfor. Glæder mig til dagene med lys fra morgen til sen aften. Nattevagter, hvor natten aldrig bliver helt sort. Lydene, duftene, timerne med overskud. Bare fordi der er lys nok. Jeg glæder mig helt vanvittigt!

Imens man venter får man lyst til at købe tulipaner og hyacinter. Skåle og fade i stærke livskraftige farver at stille på bordet med røde æbler og grønne pærer. Jeg får lyst til at strikke med lyse pasteller og klare farver. Ikke tunge, brune og grå sweatre længere. Selvom det stadig er dem, der er brug for i virkeligheden. Men man kan vel også godt få lov at drømme lidt om virkeligheden, som kommer om lidt… Jeg gør det i hvert fald. Måske skal jeg bare gå hjem og skynde mig at strikke lidt af det igangværende færdigt, så jeg kan få noget forår på pindene… See you later, jeg har lige nogle drømme, jeg skal igang med!

Reklamer

7 kommentarer on “Hop over hækken”

  1. Carportognoia siger:

    Det er en meget velkendt og fint formuleret januar-følelse, den der… Jeg prøver altid halvhjertet at undertrykke min forårslængsel i januar, fordi der er så længe, længe til, at jakken for alvor er overflødig. Det lyder som en bedre, rarere og grønnere strategi at tage glæderne lidt på forskud end at længselsundertrykke.

    • Ida siger:

      Altså, jeg gik lige ud og købte store flotte tomater, persille, auberginer og den slags til skålen på bordet og suppen i aften, og bagefter tog jeg lige og smed noget skønt garn i glade farver oveni- og jeg er straks mere opløftet! Kom ikke og sig, at man ikke kan købe sig glad… Glæd dig bare på forskud. Det kan vist godt betale sig.

  2. frovin siger:

    Jeg tager hintet og går ud og brygger mig en latte. Hav en rar fridag!

  3. Karina Berrill siger:

    Hej Ida.
    Vi kender ej hinanden, jeg “kom” tilfældigt forbi for nogle mdr siden, jeg blir hængende, for du kan noget med ord der gir så meget mening i min tankeverden/ i mit liv! Tak fordi du deler!
    Venligst Karina

    • Ida siger:

      Hej Karina. Du er så velkommen til at hænge her. For min del sidder jeg jo bare og plaprer løs om alt det, der buldrer rundt i min lille verden. Og så er det jo faktisk meget rart at høre, at der er andre, som dig for eksempel, der kan genkende min version af livet i deres eget… Så er vi nok flere sammen, ikke?! Det er altid godt!

  4. Lili Ruby siger:

    Her gik jeg og følte mig dum fordi jeg har lyst til at KØBE…. KØBE FRISKE FARVER OG LYS – og stearinlys… til at lyse op i det lille mørke hjørne… og så kan jeg se her at det er GANSKE NORMALT…… man kan købe sig glad… mon jeg kan finde en god butik i morgen????


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s