2010

Sidste dag. Tyve-ti. Bare et år i rækken. Eller af alle år dét år. Året, der for nogle bliver udvisket med regnen eller sneen den første dag i januar. Eller året, der for evigt vil stå knivskarpt i erindringen. Jeg ved, hvilket år det blev for mig. Det er mærkeligt. Jeg troede, det ville blive med en vis forløsning, at vi kunne vende det sidste blad i kalenderen. At jeg ville glæde mig til at slippe det tungeste år i dette årti. Jeg troede, det ville blive lettelse, der prægede denne dag. Eller også håbede jeg det bare? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at dagen er tung. Som julen var tung. At hovedet og kroppen værker i sit forsøg på at overkomme det endnu en gang. At tårerne står på spring. At de triller ved det mindste glimt af erindring. Mens jeg forsøger at blive følelsen af ensom forladthed kvit.

Nikolaj står skrevet over hele dette år i min erindring. Jeg savner ham, så jeg ikke kan forstå, at man kan leve et helt liv til ende uden. Jeg græder over ham, tit. Efterhånden kan jeg også smile over ham, uden at græde hver gang. Jeg tænker på alle de dage, han fik. På alt det gode, han oplevede. Jeg tænker på alle de savn, der er spredt ud over landet efter ham. Jeg tænker på alle de hjerter, der græder over at mangle ham. På alle de mennesker, som elskede ham. Jeg ved det, fordi de har sagt det. Jeg tænker på musikken i ham. På tonerne, der flød ud og bredte sig over ham og andre. Jeg tænker på alle de dage, han ikke fik. Og jeg forstår det ikke. Men jeg ved at jeg savner og elsker.

Det bliver svært at gå ind i et nyt år. For det bliver det første uden Nikolaj. For første gang skal jeg ikke ønske min levende lillebror alt godt og fantastisk i det nye år, der ligger foran. For første gang må vi kramme hinanden og ønske, at vi kommer godt igennem sammen. Os, der er tilbage. Det gør ondt, så jeg ikke synes, jeg har lyst. 2010 var hans år.

Hvad skal 2011 blive? Hvis år skal det være? Hvad skal vi tænke tilbage på, når vi står på den sidste side i kalenderen? Jeg ved det ikke. Jeg håber på gode ting. Jeg håber på oplevelser, der giver styrke og kærlighed til livet og hinanden. Jeg ønsker mig fritagelse for forfærdeligheder. Men ved, at den slags kan man ikke gardere sig imod. Men derfor er det bare endnu vigtigere at tage hinanden i hænderne og gå sammen ind i det ukendte. Må det blive fantastisk og velsignet.

Godt nyt år. Kærlig hilsen Ida

-Og få så det slips på! Er det nytår, eller hva’!

Reklamer

One Comment on “2010”

  1. Carportognoia siger:

    Tak for det! Godt nytår.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s