Det er hvidt derude

 

 

 

Det er stadig hvidt. Men absolut mere smattet og pløret nu end før. Det er tøvejr. Det pynter ikke på gadebilledet med sneen, der bliver tung og klæg, brun og beskidt. Men det er absolut en fordel for os med cykler, der var frosset fast i de helt forkerte gear og bremsen med. Det er unægtelig noget nemmere at cykle tre store børn afsted i en christianiacykel, hvis gear og bremser samarbejder. Jeg var glad i morges, da jeg faktisk kunne bruge flere gear og bremsen ikke konsekvent bremsede fremdriften i sit fastfrosne leje.

Nu er det på vej til formiddag. Jeg sidder og pitstopper på Laundromat med pc og kaffe i kop. Det er aftenvagt idag, penicillinen har hjulpet tilstrækkeligt til at jeg kan tage på arbejde. I morgen drager Ruben til Århus for resten af ugen, så det er sidste chance for et frikvarter i en uges tid nu. Man behøver ind imellem andre omgivelser for at tænke på andre ting. Der er så meget godt at sige om vaskemaskiner og den slags, men de vil fodres og der vil støvsuges og vaskes gulve, sengetøj vil skiftes og aftensmadder gøres klar. Det er svært at tænke så. Derfor sidder jeg her. Blandt mennesker, der snakker og drikker kaffe og griner af mærkelige ting. Det kan give mig en mærkelig ro og fred for mig selv, når jeg sidder her og hører på, at det ret internationale personale på caféen prøver at komme til en samstemmende forklaring om, hvad skørbug er for eksempel. Og det er hyggeligt at høre på stamkundernes morgensludder om løst og fast, Københavns elendige vejrydning, kaffens beskaffenhed og større eller mindre begivenheder i den lille og den store verden. Så sidder jeg her, i min lille boble, hører lidt på alle snakkene og føler, at jeg har et lille stykke frihed fra alting lige her. Om lidt kan jeg pakke sammen og gå ud i verden igen og videre ind i det, der er min helt egen verden med opgaver og gøremål, som er mine.

Jeg sidder og tænker. På tiden og dens fylde. Om man så må sige. Om det at kunne mærke, at der var noget sandt i det, der blev sagt, da Nikolaj døde. Om at tiden arbejder for og med en. At tiden vil forandre begivenhedernes udtryk. Ikke at tiden kan forandre begivenhederne, men at den måde, det hele opleves på, bliver rørt ved og flyttet på af tidens gang. Der er gået så kort tid. Men alligevel tid. Som har gjort noget ved mig. Forandret mig. Givet mig ny hud over det hudløse. En tynd, sart og skrøbelig hud, men alligevel. Og jeg mærker, at det er anderledes nu, end det var dengang. For bare nogle få måneder siden. Nu er andre ramt. Mennesker, som vi holder rigtig meget af, har fået den værste besked. Om at et menneske, de elsker rigtig meget, ikke længere er hos dem. Og jeg mærker, hvor ondt det gør på dem. For huden er tynd. Jeg mærker det helt tydeligt og jeg har ondt i hjertet, fordi de skal gå den vandring, som er så forfærdelig tung. At de skal mærke hvor meget kærlighed kan tynge og veje, når dens vilkår ændres for altid. Jeg mærker det og jeg sørger over det. For det føles altid ubærligt. Der er ikke noget at sige eller gøre, som kan hjælpe eller forandre. Der er kun nærhed i sorgen tilbage. Mellem dem, som sørger allermest, og fra os andre, som holder af dem og sørger med dem.

Alle de tanker og mange flere kan få plads på den sofabænk på Elmegade. Snart er pausen slut. Der er hverdag, der kalder. Det er okay. Det er almindeligt. Men almindeligheder er også af det gode, opdager man igen. Jeg vil indtage almindelighederne. Med alt det, livet bringer med sig af mærkværdigheder og gode ting. Og med visheden om, at der er ét eneste liv at gøre godt med. Det gælder om at bruge det allerbedst!

Reklamer

3 kommentarer on “Det er hvidt derude”

  1. Carportognoia siger:

    Fint og eftertænksomt og helt rigtigt – som sædvanligt. Det er godt at blive husket på (også af andre end Dan Turell), at man skal holde af hverdagen, allermest af hverdagen.

  2. Vidtfavnende og kærlig medmenneskeligt – dét er havd dit smukke ordrige indlæg er! TAK!

  3. Kirsten siger:

    Så smukt……


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s