Timing er det nye sort

-eller noget i den stil. I hvert fald er det ikke altid timing, der er min stærkeste side, og det mærker man, når nu timing er et slags kodeord for vores tid og livsform.

Jeg har arbejdet og sådan i weekenden. To små mennesker, som kan ligge i en hånd, har holdt mig mere end stangen gennem mange timer. Så da mandag gryede og jeg også skulle på arbejde om eftermiddagen, måtte jeg bide i græsset og spørge, om jeg måtte afspadsere. Jeg har en dejlig chef. Hun kunne godt høre, at det ikke var klynk… Jeg fik lov at blive hjemme. Og så lagde jeg mig med feber og hoste…

Jeg har tit ønsket mig en lille beskeden sygdom, så jeg kunne gøre krav på lidt pasning, men jeg er af den slags, som aldrig rammer en febergrad, som ikke bliver smittet med noget ( og nej, det er jeg bestemt ikke utilfreds med!), og som altid passer alle de andre og flekser på arbejdet, så jeg kan være nurse både ude og hjemme uden at forsømme nogen. Det er jeg faktisk glad for, helt ærligt, men jeg har nogle gange bare sådan lyst til at blive passet en lille smule selv… Så kunne man jo tro, at den lille febersyge kom som kaldet. Det gjorde den bare ikke. Det er her, det med timingen kommer ind. Ruben har netop idag døgnvagt og ikke spor tid til overs til syge koner, og Ella er desuden også hjemme med snot og hoste og elendigt humør. Så lige nu tænker jeg, at jeg nok bare er færdig med at ønske mig en lille syge, så jeg selv kan blive passet. Det bliver vist alligevel ikke rigtigt til noget… 😉

I stedet har Ella og jeg nu drukket varm kakao for at lune den kolde krop og de ømme halse, efter at vi har afleveret to nisser i skolen, som bare er så decemberklar, at det halve kunne gøre det.

Mens Ella pusler og snakker og leger og synger for bordenden, vil jeg gribe nogle kort og skrive. Til min mormor og morfar for eksempel. Fordi de i morgen kan fejre Krondiamantbryllup. Det er virkelig mange år… Fantastisk mange! Og selvom livet også har formet sig anderledes for dem, end man kunne ønske, så er de her, sammen med hinanden og med os. Med ægte kærlighed og et levet liv med det, der blev deres. Det er en fejring værd!

Vi kan ikke være på Bornholm og fejre dagen med dem i morgen. Men vi kan fejre dem her, med decemberglæde og gode tanker. Den første dag i december er altid lidt særlig. Nedtællingen er begyndt. Der er spændingsmomenter i hver eneste dag. Jeg tror, vi er ved at være nogenlunde klar til det…

Vi er næsten klar til december. Nogle af os. Der er lige det med timingen. Men hvis jeg skriver lidt julekort nu, så kommer jeg nærmest lidt foran, ja?! Og så ikke et ord om, at der ikke er en eneste tanke om julegaver på plads endnu!

Reklamer

2 kommentarer on “Timing er det nye sort”

  1. hanne wengel siger:

    Kære Ida.
    Håber ministeren hjælper dig lidt idag, laver hyggeligheder og arter sig med syslerier der ikke kræver stor indsats fra den syge mor. Herfra sender jeg ønsker om god bedring.

  2. Kirsten siger:

    Ja jeg er jo selv i det der nurse ting og jeg kan også godt bare blive så træt så træt af at tage mig af andre. Bare ønske at jeg kunne blive taget mig af, at være lidt syg og dårlig og helt slippe ansvaret for de andre…..Men vi har det nok i blodet har vi, vi kan ikke lade være med at pleje og passe og tage os af og sørge for. Og glemme os selv lidt derhenne på vejen. Og nu hvor jeg af diverse grunde er nødt til at være i noget andet beskæftigelse – så savner jeg at have mine patienter at tage mig af…..Og når så nursen endelig bliver plejekrævende, så er der altid et af børnene der også er syg – og så må man jo tage sig af det.
    Tag du dig et par sygedage og se om ikke du kan få nydt dem og så god bedring til dig fra mig!!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s