Tirsdagsfri

Det er tirsdag. Vi er alle sammen hjemme. Eller, i hvert fald de tre bukkebruse og deres mor. Faren er jo i Århus. I en uge! Åhr mand, hvor er det ikke særlig sjovt. Jeg havde osse kun lige været på arbejde 4 timer i går, før jeg blev ringet op fra skolen og fik at vide, at der var one man down. Som godt ville hentes.

Nu er vi alle fire hjemme idag. Det var hårdt for små børnesind at fejre onkel Nikolajs fødselsdag. Så vi drysser lidt rundt på en time out en dags tid nu.  Det er vist helt på sin plads.

Jeg sidder her med let glødende ører, for der er nogen her der synes, at en tilgængelig voksen skal have fuld valuta for pengene. Så der bliver snakket. Og snakket. Og spurgt. Og snakket. Og konstateret. Og sunget. Og om igen… For eksempel er hun bare vild med bøffer. Som i bøfler. I Anneman På Planneman. Og imorgen skrider hun hjem til Anne Kathrine og spiser sussi. For det ælsker hun bare. Og hvor er alle onkel Nikolajs blomster blevet af? Og hvad nu hvis nogen træder på ham, når han ligger der og roder ude på græsplænen? Og må hun godt lige se Rosa fra Marmuladegade på kapjuteren? Og hvor mange nutellamadder må man få? Og gider jeg godt lige skrælle en appelsin, for hun er bare megasulten… Og gider jeg lige bygge den her hule af faldskærmen, mens hun lige tager sit ballettøj på?

Så mine ører er lige ved at bryde sammen. De gløder let, inden de som hvid aske hvirvler væk i vinden…

Jeg elsker det jo, selvom hun driver mig til vanvid, egås da! Og hvis det ikke var fordi hun faktisk godt kan underholde sig en times tid med sin Mickey Mouse-taske under faldskærmshulen, så var jeg nok gået hjemmefra et øjeblik. I stedet var jeg lige i Netto et splitsekund, og det føltes næsten lige så befriende som en miniferie i februar. Men jeg glæder mig nu alligevel til Ruben kommer hjem. Mest fordi det jo er ham, jeg er vild med, og fordi det er fedest, at han er her hos os!

Reklamer

2 kommentarer on “Tirsdagsfri”

  1. Line siger:

    Ja, hvis vi nu boede tættere på hinanden, så er det helt sikkert, at jeg kunne byde ind med lidt leg og en miniferie mere i Netto til moren. Der er nemlig nogen her i huset, der ikke helt blev færdige i weekenden på trods af den særlige fødselsdagsfest, der både gav smil på læben og tåre i øjenkrogen…

    En uge går heldigvis hurtigt 😉
    kærligst L

    • Ida siger:

      Åh ja, søs. Hvis det var sådan, så havde vi helt bestemt haft gode ting at lave idag… Istedet et kram fra mig. Kh


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s