Himmeldag

Der er gået to måneder. To måneder siden Skærgårdsonsdag. To måneder, siden Nikolaj havde sin allerførste fødselsdag i Himlen. Tillykke, lillebror. Jeg under dig alt det gode, du er i nu. Og jeg savner dig vanvittigt imens. Det er ikke blevet mindre.

Det er blevet efterår, mens du har været væk. Bladene drysser ned, vinden er kold, solen står klart på en himmel, som er blå på den kolde, klare efterårsmåde. Der er frost på græsset om morgenen, når jeg er på vej på dagvagt. Du er varm. Ikke kold. Du er hjemme og tryg. Ikke bange og væk. Du undslap efteråret. Nogle gange tænker jeg, at det, dén dag i august, blev efterår for altid inden i mig. Måske bliver det en slags forår en gang. Jeg ved det ikke. Verden blev et andet sted, da du døde. Jeg forstår det stadig ikke. Jeg ved stadig ikke, hvordan man skal leve videre sådan for alvor, når sorgen for altid har sat sig tungt i sindet. Men for hver dag der går, bliver jeg måske en lille erfaring klogere i den retning. Jeg trækker stadig vejret. Jeg er begyndt at åbne kalenderen igen, når folk spørger, hvad vi skal der og der. Jeg fniser, når jeg ser Ella med alvorlig mine og indianerfjer i håret opdrage på alle sine dukker og bamser. Jeg bliver blød om hjertet, når jeg ser alle Paulines tegninger med både og mennesker, med dit navn skrevet i alle hjørnerne… Det er jo stadig sådan livet er. Du er her bare ikke. Og det er jo dét, der går så skævt inden i mig. Jeg vænner mig aldrig til det. Men jeg lærer hver dag lidt om, hvad det betyder at leve uden. At elske på afstand. At håbe på at der ikke skal gå længe, før vi ses alle 7 igen…

Det er efterår. Ferie for nogen. Ikke for mig. Der falder en lille fridag af et par gange i løbet af ugen. De skal bruges godt. Vi trænger så meget til at være i fred og ro. Pauline er lykkeligt optaget af leg med en veninde. Laust og Ella har været med på tur og fået opdateret fodtøjsgarderoben. Det var hårdt tiltrængt- vi dumpede Laust’s sko hos den rare dame i butikken og gik ud i verden med sko, som ikke har huller og er slidt fuldstændig ud. Ella glæder sig bare til at Luna kommer hjem og leger i morgen, og er totalt lykkelig over at have fundet et par vinterstøvler, som minder om hendes. Jeg siger bare tak til og betaler ved kasse 1! Om lidt spiller vi Vild med Dyr og hygger os videre. Vi kan nemlig godt. Hygge os, altså. Der skal bare være plads til det hele.

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s