Morgentur

Det er sådan en morgen, hvor man skal unde sig en tur udenfor uden andet mål end at se den verden, som er rundt om. Det er fantastisk solskin, der summer af liv i byen, kastanjerne ved søerne er gyldne og kaster bladene. Jeg gik mig en tur med kameraet i hånden, indkasserede forundrede blikke, når jeg lå og rodede rundt på jorden for at se på kastanjer og visne blade… men det var det værd, siger jeg dig. Det er en fabelagtig oktobermorgen. Giv dig selv et øjeblik i den!

– og hvem ved, måske falder du over mere end bare kastanjer… Der er jo flere Doris Hansen’er end man aner!

Reklamer

9 kommentarer on “Morgentur”

  1. frovin siger:

    Doris Hansen ser lidt betuttet ud, men ellers er der pænt.

  2. Ida siger:

    Jo, men vi kan jo ikke alle være heldige at finde en brugt dansk-svensk gårdhund, som elsker sofa og kun tisser lidt i hjørnerne. Så nogle af os må nok nøjes med at babysitte for Doris Hansen 🙂

    • frovin siger:

      Jeg er helt sikker på at Doris Hansen vil begejstres af jeres selskab, omend hun af forskellige grunde ikke kan give ansigtsmæssigt udtryk for en hvis tristhed. Men indeni, ja, der vil Doris danse.

  3. Kirsten siger:

    Sikke nogen pragtfulde billeder!!!!

    Hvor er det dejligt at læse om dig tilbage i livet igen, det glæder mig at du er begyndt at kunne finde de smukke ting du har omkring dig.
    Nyd med god samvittighed, minderne og tankerne der kommer ind i mellem – de er jo bare en naturlig del af dit liv nu. Dem vil du gøre dig gode venner med og ønske velkommen, for du har plads til det hele.

    Ønsker dig en dejlig uge med fortsat efterårsvejr til fotos…….

    • Ida siger:

      Tak for det, Kirsten. Man må ihærdigt hænge i med det liv, når nu det er så stædigt. Det gør jeg så, og de fleste dage også med en vis glæde. Og så er der alt det andet, og jeg tror du har ret, det finder sikkert sin plads på hylderne, der udgør det store billede…
      God uge til dig også.

  4. Jeg har lidt svært ved at stå for de der Doris’er, har faktisk plaget en lille bitte smule om at få lov til at anskaffe en mops eller en lille fransk bulldog, men nej, Torben bider ikke på.
    Han synes ikke rigtigt, at det er en hund, han går ikke under retrieverstørrelsen, og her kan ikke engang et par stylter vist hjælpe Doris og co.

    Dejlig morgentur du har haft, Ida, det glæder mig, at du er der, hvor den slags giver god og dejlig mening.
    Tanker herfra…

    • Ida siger:

      Tak for tankerne, Anne. Jeg kan heldigvis godt se og nyde stadigvæk, selvom man tror at alting går i stykker indeni for altid. Og Doris- hun er nuttet og sød, men på en måde må jeg nok alligevel tilslutte mig Torbens tanker om hundestørrelser… Men skulle man skifte mening, er der heldigvis mange i Doris’ vægtklasse, som er aldeles bedårende!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s