Change of seasons

Jeg har sagt det før. Der er årstidsskift på vej. Alle steder. Ella er kommet i børnehave med den signalfarvede molo-jakke, som både hun og Pauline har elsket hver vinter de sidste 3-4 år. Den klarer nok lige en børnehavesæson mere. For det er blevet småkoldt. Blæsende. Idag skinner solen behersket gennem et tyndt skydække, men lunt er det ikke. Efteråret har ramt os. Kastanjerne ligger tæt langs søerne. Hvis der er nogle tilbage, når vi skal hjem igen, tager vi en bunke med hjem og laver mærkværdige dyr med tændstikben.

Efteråret har altid været et tema for mig. Jeg er ikke vild med det, udover at det jo er pænt og alting, når bladene rødmer og daler langsomt ned, og der stadig er basis for en tur i en sweater i Dyrehaven. Men ellers… så er det begyndelsen på enden. Enden på varme dage, på sol i ansigtet. Lange lyse aftener med energi til mere, selvom dagen har haft meget at byde på allerede. Det er at spise ude, det er at glæde sig over at dele en god omgang grill med dem, man kan li’. Al den slags. Og når bladene giver fortabt, taber farven og kraften og lader sig rive væk af vinden og tiden, så er det begyndelsen på det lange, lange halvår. Hvor jeg venter. På lyset. Energien. Varmen. Det er ikke et nyt fænomen. Formentlig deler jeg det med omtrent halvdelen af den danske befolkning. Og alligevel. Dette efterår. Helt afgørende anderledes end nogensinde før. Dette efterår, hvor fodfæstet forsvandt med bladene på træerne. Hvor blikket søger jorden, hvor fokus er uklart. Hvor sjælen har tabt varmen allerede inden de sidste indian summerdays er forbi. Dette efterår. Som intet andet efterår før det.

Alle tings grundvold er rystet. Ingenting er som det skulle have været. Intet er som det kunne have været. Men det er sådan her. Med sorg og smerte, med savn og kæmpe tab. Med uforstående spørgen til en Gud, som vi har bekendt os til i forvisning om almagt og stor kærlighed til sine børn. Grundvoldene bliver kigget efter i sømmene her hos mig. Jeg bliver nødt til at spørge mig selv og Gud med, om det virkelig er sådan her, det skal være. Om jeg stadig trygt kan læne mig op ad en Gud, som ikke sparer nogen. Jeg ved jo, at uendelig mange andre mennesker end jeg er blevet ramt af ulykker af usandsynlige dimensioner. Jeg kender jo selv nogle af de mennesker. Jeg ser på dem, jeg ved, at vi er flere. Jeg ser også, at nogle af de, som er blevet ramt ubarmhjertigt hårdt, stadig står. Sammen med den Gud, som jeg selv indtil denne dag har bekendt mig til. Som jeg og mine har overgivet Nikolaj til. Som han selv har givet sig over til. Trygt og uden forbehold lagde han sig i den Guds hænder. Også den dag, da Skærgården tog ham fra os. Og Gud var den lykkeligste i verden, fordi Han fik lov at holde og varme vores Nikolaj. Jeg bliver nødt til at spørge. Er det okay, Gud? Kan jeg leve med det og med dig? Kan jeg leve uden? Indtil videre er jeg ikke kommet frem til andet, end det, jeg allerede har skrevet i mangfoldige afskygninger. Jeg er vred, jeg er fortabt i smerten og sorgen. Jeg ved ikke, hvordan livet skal blive liv igen. Og jeg ved heller ikke, hvad jeg skal gøre, om ikke jeg fortsat kan hælde mit trætte hovede mod Gud…

Efteråret er sat ind. Jeg spørger stadig om de samme ting. Jeg græder stadig over det vilde savn og det kæmpe tab. Jeg forstår stadig uendelig lidt. Men jeg er her stadig- og det er nærmest mere, end man troede kunne være muligt, dengang verden brast…

Reklamer

One Comment on “Change of seasons”

  1. Rebekka Høy Biegel siger:

    Kære Line,
    Når hele grundlaget fjernes under en, når alt man har troet på smuldrer. Når Gud ikke er, som man troede, han var. Når verden omkring en kan beskæftige sig med totalt meningsløse ting. Når andre kan drukne i Norge, så hober spørgsmålene sig op. Man bor måske det samme sted, i den samme by, i det samme land – og alligevel er alting anderledes. Man er i en helt ny og ukendt verden. Alting skal læres forefra. Det tager tid. Lang tid. Stil spørgsmålene igen og igen – det håber jeg inderligt, du får og giver dig rum til. Det er benhårdt arbejde. Det er den nødvendige smerte.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s