Hvem tror du egentlig, du er?

En kende flabet, men alligevel- hvem tror du egentlig, du er? Det er sådan et spørgsmål, jeg stiller mig selv hver dag for tiden. Fordi jeg lige pludselig føler mig væltet og blæst af vejen. Jeg aner ikke, hvad jeg skal svare faktisk… For alt det, jeg troede var bestandigt og kendetegnende for mig og definitionerne af mig, er lige pludselig helt forandret. Fordi Nikolaj døde, fordi verden ændrede sig, fordi forudsætningerne for konstanterne i mit liv lige pludselig er helt bagvendte.

Jeg tænker, at der med tiden dukker gamle og velkendte ting op igen, som stadig vil definere mig. Bestemt tror jeg det. Men der er bare så mange af de helt basale omstændigheder, som har forandret sig så radikalt, at det kræver en omdefinering. Grundlæggende sandheder som at ens familiestruktur, den kærlighed vi har til hinanden som bindemiddel, de relationer, vi hidtil har fungeret godt i, er lige pludselig til debat. Ikke om hvorvidt vi så kan elske hinanden, men om man kan slippe kærligheden fri uden angst for, hvornår ulykken og de sorgfulde skrig igen vil lyde… Vi arbejder på at være sammen og trives i kærlighed til hinanden, men uden at bagbinde hinanden med den kærlighed, af angst for at skulle elske på afstand og med smerte.

Det er den ene side af livsvilkårene nu. Hvordan man kan elske det liv, med alle farer og goder, uden at blive angst og livsforskrækket. Der er andre sider i det med at tro, at man ved, hvem man selv er. Jeg kigger på mig selv, nærmest sådan lidt udefra. Ser, hvordan mennesker, når de hører historien, når de kender den og ser på mig, føler medlidenhed. Medlidenhed, forskrækkethed, ked af det-hed over at nogen skulle rammes af en sorg som denne. Og en stor lettelse over, at de selv er gået hus forbi. Det forstår jeg godt. Jeg har selv haft den lettelse så mange gange. Lettelse og taknemmelighed for at have alle mine og mit, uskadte og velsignede. Men jeg ser på mennesker, når de ser på mig. Og det er nærmest en lille smule ud-kroppen-oplevelse, for jeg forstår stadig så lidt af, hvad det var, der ramte os den dag i august. Men jeg kan se det. På folks ansigter. På det, de tænker ved at se mig. Og jeg tænker på det helt absurde i, at det ikke er en dårlig film, der slutter om lidt. At det virkelig er det, folk ser, når de ser på mig. Et menneske, ramt af en tragedie, sorgfuldt, lidt fortabt i smerten. En, som for altid vil bære på en tung smerte indeni. Er det virkelig mig? Mig, der er den, de andre ser på med medlidenhed? Jeg fatter ingenting. Fatter ikke, hvordan man kan finde sig selv igen. Fatter ikke, hvorfor vi skulle slås så hårdt i jorden. Fatter ikke, hvordan man kan miste nogen bare sådan lige med ét. Og blive en anden. Som ikke helt ved, hvad hun egentlig tror, hun er. Men som glæder sig til at finde hjem igen. I en forandret, men dog genkendelig form. Indtil da… Bær over med en vildfaren sorgvandrer.

Reklamer

One Comment on “Hvem tror du egentlig, du er?”

  1. Lene K siger:

    Jeg er sikker på at jeg kan tale på alle dine læseres vegne, når jeg siger at vi så hjertens gerne bærer over med dig, du vildfarne sorgvandrer.

    Du kender mig ikke; jeg kender ikke dig, men alligevel kender jeg dig lidt nu. Jeg fandt din blog et par uger før I mistede Nikolaj, blev hængende, og nu klikker jeg her hver dag for at se hvad du har skrevet. På en måde føler jeg mig lidt som en lurer, fordi jeg sidder og læser noget som er så privat og fuldstændig hudløst.
    Men jeg er taknemmelig for at få lov at læse hvad du skriver. Det er helt utroligt så vedkommende og skarpt og ægte du formulerer hvad der er sket for dig. Og jeg tænker på at det nok er det tætteste man, som udenforstående, kan komme på at være i stand til at sætte sig ind i, hvordan det er at leve med sådan en mareridt, man aldrig kan vågne fra. Jeg bøjer mig i ærefrygt og respekt for dine beskrivelser.
    Og mærker samtidig taknemmeligheden for at have mig selv og mine i god behold, netop som du ser det i ansigter omkring dig.
    Tak fordi jeg må læse med.
    Jeg ønsker dig fred og alt godt.

    Lene K


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s