Om at ‘komme videre’ og andre tirsdagsbetragtninger

Engang var det noget, man selv kunne sige. ‘Det er vel nok godt for jer, at han er fundet, så I kan komme videre…’. Ligesom at man kunne synes, at ordet ‘kondolerer’ var sådan lidt kikset og kejtet, og at man kunne sige så meget andet, som ville være bedre og mere indfølende. Det troede man helt ægte. Men det var jo også inden alting, så hvordan skulle man også vide andet.

Idag er det anderledes. Idag er det at ‘komme videre’ i en helt anden liga. Hvordan man lige gør det, bare fordi vi nu har fysisk begravet Nikolaj, er stadig en gåde af de store for mig. At komme videre var måske engang forbundet med tanken om at komme tilbage til sit liv og igang med det igen. Nu er det noget andet. Det liv, der var dengang, er jo forsvundet med Nikolaj. Det kan ikke komme igen, tror jeg. Verdensordenen vil for altid være en anden. Skridtene vil altid være tungere at træde. Sorg vejer så mange kilo, at man bliver nødt til at træde lidt langsommere og mere varsomt, for ikke at falde. Sårbarheden, der flytter ind med sorgen, kan man ikke orke at falde på og med for mange gange, så man træder varsomt. Og man opdager, at ord som ‘kondolerer’ kan gøre langt mere godt, end man anede, selvom der kan siges mange andre gode ting også. At man med et enkelt ord kan blive anerkendt for det mistede og tabte. At der ikke behøves flere ord, at alting ikke behøver at blive mere italesat, end det i forvejen er, kan være en gave. Sammen med anerkendelsen og empatien. Det er faktisk godt. Det vidste man bare ikke, dengang før alting…

Jeg skal  på arbejde om lidt. Jeg skal lige nå lidt inden da, for jeg er bagud for mig selv idag. Det går ikke rigtigt for mig, det med at komme videre for tiden. Jeg er så træt, at jeg ikke kan forstå, at man kan være det. Vægten af sorgen er uendelig, og den bor i mig og går med mig hele tiden. Jeg kan ikke finde ud af det, når jeg bliver spurgt, om jeg har det godt. Underforstået ‘om jeg er kommet lidt videre, nu det er afsluttet og sådan’. Så jeg lyver lidt, og siger at det er fint. Men det er det ikke. Jeg er ikke en skid videre. Jeg er stadig i en tilstand af akut og vildt savn, i en tilstand af vantro, over at Nikolaj ikke kommer lige om lidt. Jeg er stadig helt syg indeni af smerte og gråd. Men det må man vel godt, ja? Jeg kan godt lyve lidt, når nogen spørger, fordi de trænger til normale tilstande og at jeg ikke ligner en overgemt karklud i hjørnet af køkkenvasken. Jeg kan sagtens lyve lidt for the good sake. Men indeni. Der kan ingen hvide løgne hjælpe…

Reklamer

2 kommentarer on “Om at ‘komme videre’ og andre tirsdagsbetragtninger”

  1. Golriz siger:

    Kære Ida
    Jeg kommer i Århus Valgmenighed og har ikke nogle relationer til de 4 drenge som vi har mistet, men når jeg i min stille tid “er med” Gud oplever jeg en stor smerte og sorg over de 4. Jeg oplever Gud siger til mig: Golriz denne sorg og smerte er alt for stor at bære for de som har været tæt på, derfor hælder Han den ud på “legemet”” og jeg oplever en tilskyndelse til at bede for jer som er ramt af denne tragedie.

    Du skal vide at jeg beder for og med jer som er ramte. Jeg sætter stor pris på at du vil dele din sorg og sætte ord på den svære process du er i gennem. Jeg ved ikke havd jeg skal sige, …. det var bare vigtigt for mig at sige noget….
    Guds fred
    Golriz Ghozati

  2. Lili Ruby siger:

    Godt du så ved, at her på DIN blog behøver du overhovedet ikke at lyve – ikke engang lidt. PYT med om “folk” har brug for at komme videre – det er jo hvad DU har brug for der ligesom gælder. Og jo du har nok også brug for at “komme videre” men du er bare ikke helt nået dertil endnu. Og så er det bare helt oki.

    Sejt gået er det, at du arbejder og forsøger at fungerer. Sejt er det at du kan sætte så gode ord på det du føler. OG SEJT hvor stort et vidnesbyrd du er… i dine blogskriverier – ved ikke om du ved det og kan se det endnu. Men det er du.

    Hvorvidt du nogensinde kommer til at gå lidt lettere og være lidt mindre fysisk træt pga. sorg og savn… jaaaaaa det TROR Jeg du kommer til – men kan super godt forstå det er svært at se lige nu. Men en dag… … tror jeg du vil kan se tilbage og virkelig mene at du har det “bedre nu”.

    KNUS

    Lili


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s