Erkendelsesteori

Jeg kæmper. Vi kæmper. Med erkendelsen, med teorien om den, med følelsen af at praksis er noget helt andet, som ikke kan puttes på formel. Erkendelse er svært, måske endda umulig nogle gange? Diskrepansen mellem den teoretiske erkendelse af Nikolajs død og den følelsesmæssige forståelse og erkendelse er skrigende tydelig. Endnu. Forhåbentlig får vi en flig af nåden til at erkende med, Gud. Ja?!

Nikolaj, jeg har lige set dig spille guitar og prøve briller på din computer. Mine øjne bliver stadig fyldt af tårer, når jeg ser på dig, for jeg kan ikke med min sjæl begribe, at det lille kast med hovedet, når du spiller, det skæve smil til kameraet, den koncentreret spidsede mund aldrig skal komme forbi min virkelighed mere. Jeg er ikke i stand til den erkendelse. Dét har jeg trods alt erkendt. Ikke endnu. Ikke på grund af uvilje, men fordi min hjerne ikke er skruet sammen til at begribe det ubegribelige.

I ovnen står der æblekage med knas. Jeg bager den for dig. Fordi vi samles om dig i denne weekend. Fordi vi skal slippe dig og give dig endeligt tilbage til Gud, selvom vi ikke har noget at begrave. Vi håber og beder stadig om at du kommer hjem. Men vi er nødt til at stede vores sorg til hvile sammen med tanken om dig, for en sorg der råber og skriger og slår er svær at leve sammen med. Vores sorg trænger til hvile. Vi trænger til hvile i vores sorg. Derfor kommer vi allesammen hjem til din plet, for at indvie den og gøre den klar til dig, når du kommer. Vi kommer fra syd og nord, fra øst og vest. Vi savner dig uendeligt. Vi elsker dig uendeligt.

Advertisements

2 kommentarer on “Erkendelsesteori”

  1. Lili Ruby siger:

    !!!! ! ❤ ❤ ❤

  2. Louise siger:

    ja, Ida – jeg tror, det er rigtigt – sorgen må hvile, have et sted. Jeg kan jo slet ikke fatte det heller, tænker ikke tanken til ende, hvis det var mig. Kære Ida, hvor ville jeg gerne have været der i dag – sammen med jer. For vi er sammen. Kys.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s